32 vindere og tre Ryder Cup spillere på tourskolen

cologne07-114009
Søren Hansen da han vandt Mercedes-Benz Championship 2007.

953 havde tilmeldt sig Europa Tourens tourskole, og efter First og Second Stage er der nu 156 deltagere i Final Stage på Europa Tourens tourskole.
32 af de 156 har vundet på Europa Touren, og blandt vinderne er Søren Hansen, som vandt Murphy’s Irish Open 2002 og Mercedes-Benz Championship 2007, samt Jeppe Huldahl med sejr i The Celtic Manor Wales Open 2009.
Tilsammen har de 32 vundet 58 Europa Tour turneringer, og med fem sejre er Jarmo Sandelin den mest vindende deltager.
48-årige Sandelin er også den ældste spiller i feltet, mens 18-årige Dominic Foos er den yngste.
Tre Ryder Cup spillere, 23 svenskere og 32 englændere
Der er tre Ryder Cup spillere i feltet, og det er Jarmo Sandelin fra 1999, Søren Hansen fra 2008 og Edoardo Molinari fra 2010.
Søren Hansen er i øvrigt den deltager, som har tjent mest på Europa Touren, hvor hans samlede indtjening er godt € 9,1 mio.
— Læs også: Fakta og format for Final Stage af tourskolen
De 156 spillere kommer fra 26 forskellige lande, og udover fem danskere kan det nævnes, at der er 23 spillere fra Sverige, én fra Norge, Finland og Island, samt hele 32 spillere fra England og fem fra USA.
43 spillere fra First Stage
Af de 156 spillere var de 82 direkte kvalificeret til Final Stage, mens 43 har været igennem både First og Second Stage.
6 runder med cut efter 4
Final Stage spilles over 6 runder, og efter to runder på hver bane, klarer top-70 og lige ud af de 156 deltagere cuttet til to finalerunder på Stadium Course.
European Tour Q-School – Final Stage, leaderboard
poses with the trophy alongside George O'Grady the chief executive of the european tour after winning the European Tour Welsh Open golf tournament.
Jeppe Huldahl da han vandt The Celtic Manor Wales Open 2009.