Europa Tour 2016 sæsonen

EuropeanTourLogo_620x400Europa Touren har offentliggjort hele turneringsprogrammet for 2016, og der er 45 turneringer i 26 lande heriblandt Made in Denmark fra den 25. – 28. august.
Under Made in Denmark i august blev det antydet, at præmiesummen hæves, og det er nu bekræftet, at der spilles om € 1,8 mio. næste år mod en præmiesum på € 1,5 mio. de seneste to år.
— Læs også: Ryder Cup 2016 kval. slutter med Made in Denmark
Den første del af Europa Tour sæsonen blev offentliggjort i september, og der spilles tre turneringer i år med Alfred Dunhilll Championship som den første fra den 26. november.
Som tidligere begynder sæsonen under varmere himmelstrøg inden der spilles 17 turneringer i Europa fra maj til oktober, og samlet set spilles 20 af sæsonens 45 turneringer i Europa.
Major flyttes på grund af OL
Masters spilles fra den 7. – 10. april, US Open fra den 16. – 19. juni og The Open fra den 14. – 17. juli. Det er som det plejer, men US PGA Championship fremrykkes til slutningen af juli, så den spilles fra den 28. – 31. juli.
— Læs også: PGA Tour 2015-16 sæsonen
Det skyldes at Ol er kommet på programmet fra den 11. – 14. august, og det har medført at WGC – Bridgestone Invitational ikke længere er en del af Europa Touren, da man ikke kunne blive enige om datoen.
Nedbank del af Final Series med tre turneringer
Siden 2013 har der været fire Final Series turneringer, men næste år er der kun tre, da WGC – HSBC Champions ikke længere er den del af Europa Tourens slutspil. Turneringen spilles fortsat, men nu som en almindelig turnering, og det har da også kun været et begrænset antal Europa Tour spillere, som har været kvalificeret til den.
Final Series begynder med Turkish Airlines Open fra den 3. november, og ugen efter gælder det Nedbank Golf Challenge, der erstatter BMW Masters, som ikke er på turneringsprogrammet næste år.
Nedbank Golf Challenge skal således spilles to gange i den kommende sæson, da den også spilles fra den 3. december i år. I år er der kun 30 deltagere i feltet, som øges til 72 næste år.
— Læs også: Nye regler for Europa Tour medlemskab
Sæsonen afsluttes som hidtil med DP World Tour Championship Dubai, der spilles fra den 17. – 20. november 2016.
Nedenfor ses Europa Tour kalenderen for 2016, og den kan ses på Europa Tourens hjemmeside her. Nedenfor er de største turneringer samt Made in Denmark markeret med fed skrift.

2015  Turnering  Land
 Nov 26-29  Alfred Dunhill Championship  Sydafrika
 Dec 3-6  Nedbank Golf Challenge  Sydafrika
 Dec 3-6  Australian PGA Championship  Australien
 –
2016
 Jan 7-10  The BMW SA Open hosted by City of Ekurhuleni  Sydafrika
 Jan 14-17  Joburg Open  Sydafrika
 Jan 15-17  EURASIA CUP presented by DRB-HICOM  Malaysia
 Jan 21-24  Abu Dhabi HSBC Golf Championship  Abu Dhabi
 Jan 27-30  Commercial Bank Qatar Masters  Qatar
 Feb 4-7  Omega Dubai Desert Classic  Dubai
 Feb 11-14  Tshwane Open  Sydafrika
 Feb 18-21  Maybank Championship Malaysia  Malaysia
 Feb 25-28  Perth International Lake  Australien
 Mar 3-6  WGC – Cadillac Championship  USA
 Mar 10-13  True Thailand Classic  Thailand
 Mar 17-20  Hero Indian Open  Indien
 Mar 24-27  WGC – Dell Match Play  USA
 Mar 31-3
 Apr 7-10  Masters  USA
 Apr 14-17  Open de España  Spanien
 Apr 21-24  Shenzhen International  Kina
 Apr 28-1  Volvo China Open  Kina
 Maj 5-8  Trophee Hassan II  Marokko
 Maj 12-15  AfrAsia Bank Mauritius Open  Mauritius
 Maj 19-22  Dubai Duty Free Irish Open Hosted by the Rory Foundation  Irland
 Maj 26-29  BMW PGA Championship  England
 Jun 2-5  Nordea Masters  Sverige
 Jun 9-12  Lyoness Open powered by Greenfinity  Østrig
 Jun 16-19  US Open  USA
 Jun 23-26  BMW International Open  Tyskland
 Jun 30-3  July Alstom Open de France  Frankrig
 Jul 7-10  AAM Scottish Open  Skotland
 Jul 14-17  The Open  Skotland
 Jul 21-24
 Jul 28-31  US PGA Championship  USA
 Aug 4-7  Saltire Energy Paul Lawrie Match Play  Skotland
 Aug 10-13  OL  Brasilien
 Aug 18-21  D+D Real Czech Masters  Tjekkiet
 Aug 25-28  Made in Denmark  Danmark
 Sep 1-4  Omega European Masters  Schweiz
 Sep 8-11  KLM Open  Holland
 Sep 15-18  Italian Open  Italien
 Sep 22-25  Porsche European Open Golf  Tyskland
 Sep 30-2  Ryder Cup  USA
 Okt 6-9  Alfred Dunhill Links Championship  Skotland
 Okt 13-16  British Masters  England
 Okt 20-23  Portugal Masters  Portugal
 Okt 27-30  WGC – HSBC Champions  Kina
 Nov 3-6  * Turkish Airlines Open  Tyrkiet
 Nov 10-13  * Nedbank Golf Challenge  Sydafrika
 Nov 17-20  * DP World Tour Championship Dubai  Dubai

* De tre Final Series turneringer.