Lasse Jensen ligger til et Europa Tour kort

LasseJensen_catalunya15-300201
Lasse Jensen ligger fortsat til at få et Europa Tour kort på Final Stage af tourskolen, mens det bliver svært for Andreas Hartø.
De to finalerunder spilles på PGA Catalunya Resort, Stadium Course, hvor Lasse Jensen gik femte runde i par efter to birdies og to bogeys, så inden torsdagens finalerunde er han nr. 15 i -9.
Det er top-25 og lige, som får et Europa Tour kort, og Lasse har to slag ned til en delt 24. plads i -7, og 30 spillere ligger til at kvalificere sig til Europa Touren.
To eagles var ikke nok for Hartø
Andreas Hartø lavede to eagles og to birdies, men desværre også fire bogeys og en dobbeltbogey, så han er nr. 56 i -2 efter en runde i par.
Inden dagens runde havde Hartø fire slag op til en 24. plads, men nu er han fem slag fra en 24. plads, så det kræver en meget lav finalerunde, hvis han skal kvalificere sig til Europa Touren.

catalunya15-300103
Marcus Kinhult

McGowan og Im fører – Molinaro er tre slag fra top-25
Ross McGowan gik dagens bedste runde i -8, og deler føringen i -17 med Daniel Im. Adrian Otaegui, Ulrich van den Berg og Jean Hugo deler 3. pladsen i -14.
Stortalenterne Paul Dunne og Marcus Kinhult deler 12. pladsen i -10, mens Edoardo Molinari er tre slag fra top-25, da han er nr. 42 i -4.
19-årige Kinhult er den næstyngste deltager i Final Stage. 18-årige Dominic Foos er den yngste, men han får næppe et Europa Tour kort i år, da han er nr. 62 i -1 sammen med bl.a. Peter Hedblom, mens Maarten Lafeber er nr. 73 i +1 og Jens Dantorp nr. 76 i +2.
Final Qualifying Stage, leaderboard
Søren Hansen og Jeppe Huldahl var tre slag fra cutgrænsen
I tirsdagens fjerde runde gik Søren Hansen +5 på de sidste 5 huller for at misse cuttet med tre slag, hvilket også var resultatet for Jeppe Pape Huldahl, mens Mads Søgaard trak sig efter tredje runde.
AndreasHartø_catalunya15-300223