Kjeldsen med i den pengestærke Nedbank Golf Challenge

Søren KjeldsenSøren Kjeldsen får sin debut i én af verdens mest pengestærke turneringer, når han deltager i Nedbank Golf Challenge fra den 3. – 6. december, hvor alle deltagere får mindst kr. 700.000 i præmiepenge.
Kjeldsen er med i denne uges sæsonfinale på Europa Touren, og derefter har han blot en uges pause, inden han begynder på 2016 sæsonen.
Nedbank Golf Challenge spilles på Gary Player CC på Sun City i Sydafrika, og præmiesummen til de blot 30 deltagere er på hele $ 6,5 mio.
26 af de 30 deltagere er kvalificeret via diverse ranglister, mens de sidste fire er turneringsinvitationer. Kjeldsen er kvalificeret ved at være blandt de 10 bedste i top-30 på Race to Dubai ranglisten efter WGC – HSBC Champions, som ønskede at deltage.
— Læs også: Europa Tour 2016 sæsonen
Der var også ti pladser til top-30 fra FedExCup 2015 ranglisten, men som tidligere har der dog været en del afbud fra de bedste på ranglisterne.
Der er dog stadig et meget stærk felt med bl.a. Henrik Stenson, Martin Kaymer, Lee Westwood, Danny Willet, Shane Lowry, Victor Dubuisson, Matthew Fitzpatrick, Keegan Bradley, Webb Simpson, Emiliano Grillo samt Branden Grace, Louis Oosthuizen og Ernie Els.
Danny Willett er forsvarende mester, mens Thomas Bjørn vandt turneringen i 2014, men Bjørn er ikke kvalificeret i år.
Får mindst kr. 700.000 for at deltage
Der spilles fire runder uden cut, og der er hele $ 1,25 mio. til vinderen svarende til kr. 8,74 mio., mens nr. 2 får $ 775.000 eller godt kr. 5,4 mio.
Alle får del i præmiesummen og man bliver også godt betalt, selvom man skulle slutte sidst i feltet, da der er $ 100.000 for en udelt 30. plads svarende til kr. 700.000!
Det er en tællende turnering, men på Race to Dubai ranglisten tæller præmiesummen som om, at der var et fuldt daltagerfelt, så det tællende antal point er mindre end den reelle præmiesum.
Vi kender 28 af de 30 deltagere
De første 28 deltagere er offentliggjort, og den ene af de to sidste pladser går til vinderen af næste uges Alfred Dunhill Championship, hvilket formelt set et er en turneringsinvitation.
— Læs også: Nye regler for Europa Tour medlemskab
Nedenfor ses de 28 kendte deltagere i alfabetisk rækkefølge:
Thomas Aiken, Sydafrika
Kiradech Aphibarnrat, Thailand
Steven Bowditch, Australien
Keegan Bradley, USA
Victor Dubuisson, Frankrig
Ernie Els, Sydafrika
Ross Fisher, England
Matthew Fitzpatrick, England
Branden Grace, Sydafrika
Emiliano Grillo, Argentina
Byeong Hun An, Sydkorea
Thongchai Jaidee, Thailand
Martin Kaymer, Tyskland
Søren Kjeldsen, Danmark
Marc Leishman, Australien
Shane Lowry, Irland
Kevin Na, USA
Louis Oosthuizen, Sydafrika
Scott Piercy, USA
Webb Simpson, USA
Henrik Stenson, Sverige
Robert Streb, USA
Andy Sullivan, England
Jaco van Zyl, Sydafrika
Lee Westwood, England
Bernd Wiesberger, Østrig
Danny Willet, England
Chris Wood, England