Otte danske Europa Tour spillere i 2016

ThorbjørnOlesen_dubai15-300668Efter nogle få dages pause begynder Europa Tourens 2016 sæson i denne uge, og som i en forgangne sæson er der otte danske Europa Tour spillere.
Reelt er der 11 danskere, som har et Europa Tour kort, men to af dem får kun adgang til ganske få turneringer, og derudover har Anders Hansen indstillet karrieren, selvom han ellers ville have et fuldt kort.
Udover Anders Hansen der stopper, så har Søren Hansen mistet sit Europa Tour kort. Det gjorde Lasse Jensen også, men han genvandt det på tourskolen, mens Joachim B Hansen og Jeff Winther har kvalificeret sig via Challenge Touren.
— Læs også: Europa Tour 2016 sæsonen
De otte danskere er:
Thorbjørn Olesen
Søren Kjeldsen
Thomas Bjørn
Lucas Bjerregaard
Morten Ørum Madsen
Joachim B Hansen
Jeff Winther
Lasse Jensen
Yderligere tre danskere har en kategori
Anders Hansen har fortsat en fuld kategori, men kommer næppe til at spille, mens Mads Søgaard og Andreas Hartø kan få adgang til et antal turneringer. Det er dog kun i de mindre turneringer, hvor feltet ikke bliver fyldt op via de primære kategorier.
Mads Søgaard kunne have deltaget i denne uges Alfred Dunhill Championship og næste uges Australian PGA Championship, da en del har fravalgt at rejse til de to turneringer, og set over hele sæsonen kunne Søgaard formentlig have adgang til omkring 15 turneringer via sin kategori, hvis han da ikke vælger at fokusere på Challenge Touren.
— Læs også: Video: Anders Hansen portræt og interview
De seneste to år ville Søgaards og Hartøs kategori også have givet adgang til Made in Denmark, men det er mere usikkert næste år, hvor præmiesummen hæves, og det er den sidste turnering i Ryder Cup 2016 kvalifikationen.