Clarke: – Woods bliver vigtig for USA ved Ryder Cup

09-05-14 PGA Tour 2014, THE PLAYERS Championship, TPC Sawgrass, Ponte Vedra Beach, FL, USA. 08-11 May. Darren  Clarke of Northern Ireland during the second round.
I sidste uge annoncerede kaptajnen for det amerikanske Ryder Cup hold, Davis Love III, at Tiger Woods havde accepteret en rolle som vicekaptajn forud for næste års dyst på Hazeltine National.
Woods har dog slået fast, at han også vil forsøge, at spille sig til en plads på holdet, og hans nu garanterede tilstedeværelse, er gode nyheder for det amerikanske hold, mener den europæiske kaptajn, Darren Clarke.
– Når man kender Tiger så godt som jeg gør, så ved man, at han bliver en gevinst for holdet, sagde Clarke på et pressemøde ved Australian Open.
— Læs også: Ryder Cup 2016 kvalifikationen slutter med Made in Denmark
Woods er en af fire allerede udnævnte vicekaptajner på det amerikanske hold. De tre andre er Steve Stricker, Jim Furyk og Tom Lehman.
Darren Clarke har endnu til gode, at offentliggøre sine vicekaptajner, og det kommer heller ikke til at ske foreløbigt slår han fast, da han kun vil udnævne folk, som han er sikker på ikke kvalificerer sig til holdet.
– Det er en svær opgave, at vælge vicekaptajner. Den europæiske formel har været, at udnævne spillere, der på sigt skal være kaptajner, men som stadig kan begå sig på allerhøjeste niveau. Derfor vælger jeg ikke nogen med mindre jeg er helt sikker på, at de ikke kvalificerer sig. På den måde undgår jeg, at fornærme nogen, sagde Clarke.