Suveræne Schwartzel sejrede i Sydafrika

28-11-15 . European Tour 2016, Alfred Dunhill Championship, Leopard Creek CC, Malelane, South Africa. 26 - 29 Nov 2015. Charl  Schwartzel of South Africa, the winner with trophy after the final round.
Sydafrikanske Charl Schwartzel vandt Alfred Dunhill Championship med hele fire slag efter en finalerunde i -2, hvilket altså var mere end nok til, at han kunne fastholde den føring han havde med sig.
Det startede ellers ikke så godt for Schwartzel, der fandt sig selv værende en over par, da dagens anden bogey kom på 8. hul. Føringen var dog intakt, og med birdies på 11., 13. og 14., så punkterede Schwartzel spændingen om udfaldet endegyldigt.
Da han rullede sit sidste putt i på 18. hul, kunne han strække armene i vejret som den første sydafrikaner til at vinde den samme Europatour-turnering fire gange.
— Læs også: Søren Kjeldsen har overhalet Anders Hansen
Frankrigs Gregory Bourdy sluttede alene på 2. pladsen i -11, imens hans landsmænd Benjamin Herbert og Sebastian Gros sluttede på de to følgende pladser.
Danske Lasse Jensen, der var den eneste af fem danskere, der klarede cuttet, havde desværre ugens dårligste dag på finalerunden, og med en runde i +1 faldt han tilbage til en delt 11. plads i -6 samlet.
Alfred Dunhill Championship, leaderboard