Sådan Daisy! Nr. 2 ved Final Qualifying og klar til LET 2016

DaisyNielsen_2014_IMG_6605Hele ugen har det danske stortalent, Daisy Nielsen, holdt sig til i toppen ved Ladies European Tours (LET) Final Qualifying, og ved tirsdagens finalerunde satte hun et imponerende punktum, og kan nu kalde sig LET-spiller i 2016.
Daisy Nielsen lukkede kvalifikationen med en runde i 66 slag, og rykkede helt op på en andenplads. Den danske pige blev kun overgået af den indiske amatør Aditi Ashok, der vandt i -23. Inderen var tre slag bedre end Daisy Nielsen.
— Læs også: Daisy Nielsen spiller suverænt
Daisy, der i øvrigt blev nummer 15 på Rookie listen, som jo blev vundet af Emily K. Pedersen foran Nanna K. Madsen, blev nummer 98 på Order of Merit og spillede derfor med ved Tour School Final Qualifying i Marokkoi håbet om at spille på LET igen næste sæson.
Det mål blev mere end nået, og med andenpladsen får danskeren endda et af de bedre kort til LET, og dermed invitationer til flere turneringer.
Cuttet for de 30 bedste spillere eller lige faldt i øvrigt på -3, og Daisys -20 understreger hvor flot en uge hun har præsteret i Marokko.
Leaderboard, Ladies European Tours (LET) Final Qualifying
DaisyNielsen_2014_IMG_6602