Fredag lykkedes det ikke grundet tordenvejr at færdigspille anden runde ved The BMW SA Open, og igen lørdag var der uvejr over Glendower Golf Club. Lasse Jensen er eneste dansker i finalerunderne, og efter en god start på tredje runde, faldt han tilbage, inden spillet blev afbrudt.
– Læs mere: Verdens bedste suveræn på Hawaii
Da der var spillet ti huller, var Lasse Jensen -3 for runden og avanceret godt frem i stillingen, men to bogeys på de næste tre huller betød, at han efter 13 huller er -1 for runden og i par samlet. Det er nok til en placering som nummer 43 inden søndag, hvor der venter afslutningen på tredje runde samt finalerunden.
I front for turneringen er Brandon Stone fra Sydafrika og Daniel Brooks fra England placeret. De er -10, mens Keith Horne fra Sydafrika på tredjepladsen er -8.
Finalerunden fra Sydafrika kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk søndag fra kl. 11:00.
The BMW SA Open, leaderboard.