Farverige Duffy fører på Champions Touren

Duffy Waldorf
Det er en tradition, at PGA Touren indleder kalenderåret med to turneringer på Hawaii, og det er også en tradition, at Champions Touren indleder deres sæson på Hawaii. Miguel Angel Jimenez er forsvarende mester, når spillerne over 50 år spiller Mitsubishi Electric Championship at Hualalai.
– Læs mere: Hårdt arbejde betaler sig for Dufner
Jimenez er også rejst til Hualalai Golf Club i år, og han er nummer 11 efter runder i 66 (-6) og 70 slag. Spanieren er farverig på en golfbane, og det samme er Duffy Waldorf, der indtil nu har vundet en enkelt gang på Champions Touren. En åbningsrunde i 67 slag blev fredag fulgt op med en runde i 65 slag, og inden lørdagens afsluttende runde er føringen på et enkelt slag foran Tom Lehman (65), Davis Love III (67) og Tom Pernice Jr. (67).
– Læs mere: Formstærk Bjørn ud af vinterhi
Når man spiller på Champions Touren hører man en sjælden gang om, at en spiller skyder en score bedre end ens alder, og det gjorde Tom Watson fredag. 66-årige Watson kunne for længst have trukket sig tilbage efter en lang og gloværdig karriere, men han nyder stadig at spille golf, og med en score i 65 slag spillede han sig op på 5. pladsen.
Mitsubishi Electric Championship at Hualalai, leaderboard.