Amazing Grace tæt på verdens top-10

Branden Grace
Da Branden Grace lørdag genvandt Commercial Bank Qatar Masters, udtalte den 27-sydafrikaner, at det ville betyde meget for ham at komme i top-10 på verdensranglisten. Forsætter han sin nuværende imponerende form, er det et ønske, der vil blive opfyldt indenfor kort tid.
– Læs mere: Thorbjørn som nummer 2 og Kjeldsen med bedste runde i Qatar
Grace sluttede sæsonen i fjor ved at blive nummer tre ved DP World Tour Championship, og siden har han spillet endnu fem turneringer med en 8. plads som det dårligste resultat. Han var nummer 11 i verden inden sidste uges turnering i Qatar, og med sejren konsoliderede han den plads. At Branden Grace igennem de seneste måneder er en af sportens mest formstærke spillere, kan ses på nedenstående oversigt over de flotte resultater.
Commercial Bank Qatar Masters: 1.
Abu Dhabi HSBC Golf Championship: 5.
The BMW SA Open: 4.
Nedbank Golf Challenge: 4.
Alfred Dunhill Championship: 8.
DP World Tour Championship: 3.
Branden Grace tager nu en pause fra Europa Touren for at spille en periode på PGA Touren.