Ingen har tid til at prøvespille OL-banen

OL2016_Rio_620x400Op til et OL ligger det fast, at alle OL-arenaer skal testes i god tid inden selve Legene, således at arrangørerne ved de kan forvente en fair, seværdig og spændende konkurrence når OL skal afholdes til august.
Den Gil Hanse designede golfbane, der skal lægge græs til golfkonkurrencerne under OL, er nu også endelig klar til at blive testet. Testen er planlagt til tirsdag d. 8 marts og PGA Touren har chartret et fly, så flere af topspillerne kan tage turen til Rio for at vurdere om banen er klar til OL. Der er bare lige et problem … PGA Touren har svært ved at overbevise spillerne om at tage med.
Verdensetteren Jordan Spieth har meldt fra. Han er forsvarende mester i Velspar Championship, som starter to dage senere, og han vil ikke lade en tur til Rio genere hans mulighed for titelforsvar. Flere af de andre topspillere har også meldt ud at de prioriterer OL-testen fra, for i stedet at fokusere på de vigtige opgaver på PGA Tour.
JordanSpieth_plainfield15-296232PGA Tourens chef Tim Finchem, mener at det er vigtigt at det er topspillere, der tester banen. Især da banen er helt ny.
– Vi bygger disse golfbaner, og tænker “woow, det er flot”, men så kommer de bedste spillere i verden, og så har vi 10 problemer. Disse spillere ser ting vi andre ikke ser. Derfor er det vigtigt at vi får det gjort nu, lyder det fra en stadig forhåbningsfuld Finchem.
Det bliver spændende at se om topspillerne prioriterer OL, når legene endelig skydes i gang til august, eller om vi igen ser samme skepsis omkring turen til Rio.