Kan Mcilroy forsvare titlen i Dubai?

01-02-15 European Tour 2015, Omega Dubai Desert Classic, Emirates GC, Dubai, UAE. 29 Jan - 01 Feb. Rory  McIlroy of Northern Ireland with trophy during the price ceremony.Siden 1989 har Omega Dubai Desert Classic været en fast bestanddel af sæsonen på Europa Touren. Turneringen blev i 1989 den føste Europa Tour turnering i mellemøsten. Med undtagelse af årene 1999-2000, er turneringen altid blevet spillet på ”Majils” banen på Emirates Golf Club.
Banen er en udfordrende par 72 bane, som er designet af amerikaneren Karl Litten. Banen er 6700 meter lang og består af fire par 3 huller, fire par 5 huller og ti par 4 huller. Lidt specielt er par kun 35 slag på de første ni huller og 37 på de sidste ni huller. Det afsluttende 18. hul er et 516 meter langt par 5 hul, hvor de fleste kan komme på green i to slag. Bemærkelsesværdigt er det at banen er næsten 300 meter kortere end sidste uges Commercial Bank Qatar Masters. Det er især par 5 hullerne som generelt er kortere, hvilket betyder at de fleste spillere kan nå dem alle sammen i to slag.
Læs også: Amazing Grace tæt på verdens top-10
ThomasBjørn_aalborg15-296022Tilbage i 2001 vandt danske Thomas Bjørn en intens dyst mod, den dengang formstærke, Tiger Woods. Tiger Woods førte inden sidste runde med et enkelt slag foran Bjørn, men en solid runde i 69 slag sikrede Thomas Bjørn, hvad der stadig den dag i dag regnes for en af hans allerstørste sejre. Tiger vandt dog sidenhen turneringen både i 2006 og 2008. Det skal også nævnes at Anders Hansen i 2011 sluttede på en andenplads efter spanske Alvaro Quiros.
Forsvarende mester i turneringen er Rory Mcilroy som også må regnes blandt favoritterne til at løbe med titlen i dette års udgave. Herudover består feltet bl.a. Henrik Stenson, Danny Willett, Victor Dubuison, Louis Oosthuizen, Graeme Macdowell samt den tredobbelte mester Ernie Els.
Læs også: Thorbjørn som nummer 2 og Kjeldsen med bedste runde i Qatar
For danskernes vedkommende er Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen til start i Dubai. Det bliver især spændende og se om Thorbjørn kan følge op på den flotte 2. plads i sidste uges turnering. Turneringen er den sidste i det såkaldte “Desert swing”, inden turen igen går til Sydafrika og Tshwane Open i næste uge.