Sergio bliver vært for Europa Touren på Valderrama

 
SergioGarcia_st.andrews15-294480Da Søren Kjeldsen i 2008 vandt Volvo Masters, hvilket er karrierens største sejr, skete det på den legendariske spanske bane, Real Club Valderrama i Sotogrande i det sydlige Spanien. Året efter flyttede sæsonfinalen til Dubai, og i 2011 var Europa Touren så på besøg for sidste gang, da Sergio Garcia vandt Andalucia Masters.
Siden sæsonplanen blev offentliggjort, har det været usikkert, hvor Open de España skulle spilles i år, og på det tidspunkt gik snakken på, om den i det hele taget blev gennemført. Turneringen er en af de ældste på touren, og lørdag aften kunne Sergio Garcia så afslører på Twitter, at han og The Sergio Garcia Foundation er værter fra den 14.-17. april på Real Club Valderrama.
– Læs mere: Fremragende danskerdag i Dubai – JB med dagens bedste runde
Turneringen vil få en præmiesum på 2 mio. euro.
Fakta om Real Club Valderrama:
* Grundlagt i 1974 som Sotogrande New.
* Banen er designet af Robert Trent Jones, og de 18 huller måler 6.390 meter.
* Omdøbt i 1981 til Las Aves.
* Købt i 1984 af rigmanden Jaime Ortiz-Patiño, der re-designede banen.
* Vært for Ryder Cup i 1997, hvor Thomas Bjørn i sin debut var med til at vinde med Europa.
* Vært for WGC – Amercian Express Championship i 1999 og 2000.
* Vært for Volvo Masters i 1988-1996 og i 2002-2008.
* Vært for Andalucia Masters i 2010 og 2011.