Tigers caddie vil ikke arbejde for andre: – Jeg venter gerne

07-08-14 PGA Tour 2014, US PGA CHAMPIONSHIP, Valhalla GC, Louisville, Kentucky, USA. 07-10 Aug. Tiger  Woods of United States and caddie Joe LaCava talk during the first round.
Joe LaCava og Tiger Woods under US PGA Championship i 2014

I mange år var det sådan, at når Tiger Woods ikke spillede, så gik resten af golfverdenen næsten i stå. Alle ventede på at Tiger ville komme tilbage. Nu har skaderne og pauserne været så mange, at ventetiden ikke rigtig bemærkes for de fleste, men én mand venter stadig. Han hedder Joe LaCava, og han er Tigers caddie – KUN Tigers Caddie.
I et interview med ESPN.com fortæller LaCava om ventetiden, og hvordan hans liv bliver påvirket af Tigers fravær. Blandt andet fortæller han, at han har fået tilbud om at gå caddie fra flere andre spillere, men at han har takket nej.
— Læs også: Steve Williams: – Woods behandlede mig som en slave
– Et par fyre har spurgt mig, uden at jeg vil nævne deres navne, men jeg har høfligt takket nej hver gang. Min plan er at vente på, at Tiger kommer tilbage. Jeg sagde til dem, at jeg ville arbejde for Tiger og ingen anden på nuværende tidspunkt, og det havde de forståelse for, siger LaCava i interviewet.
Der bliver også i interviewet spurgt ind til LaCavas økonomiske situation, nu hvor hans arbejdsgiver ikke tjener penge. Normalt får caddies en procentdel af spillernes indtjening som løn, hvilket ville kunne gøre det svært at takke nej til andre tilbud, når man er caddie for en langtidsskadet spiller, men her fortæller LaCava inddirekte, at Tiger betaler ham for at gå derhjemme.
10-04-15 European Tour 2015, The Masters Tournament, Augusta National GC, Augusta, Georgia, USA. 09-12 Apr. Tiger  Woods of United States right, glances over at the yardage book his caddie, Joe LaCava, left, holds on the 16th green during the second round. # NO AGENTS #
Joe LaCava og en eftertænksom Tiger Woods under The Masters i 2015

– Jeg forstår hvad du spørger om, og det jeg kan fortælle dig er, at Tiger har været fantastisk ved mig siden dag ét, og han er fortsat med at være fantastisk og generøs lige siden, siger han i interviewet.
— Læs også: Tiger regner med at spille golf igen i 2016
Han fortæller også at han og Tiger har været til en NFL-kamp sammen, ligesom han var med til Tigers fødselsdag i slutningen af december. Ellers fordriver han tiden med at spille golf, se sin søn spille football, køre sin datter på college og ellers bruge tid derhjemme. Han glæder sig dog stadig til at komme igang igen.
– Min kone er ved at blive træt af mig derhjemme. Det sker automatisk, gør det ikke?, siger LaCava i sjov til sidst.