Hvorfor misser en 4-dobbelt majorvinder korte puts på stribe?

30/01/2014 European Tour 2014, Omega Dubai Desert Classic, Emirates GC, Dubai, UAE. 30 Jan - 02 Feb. Ernie  Els of South Africa during the first round.Kender du det at misse korte puts med flere centimeter? Hvis ja, lider du muligvis af det man i golfverdenen kalder putting yips. Men hvad er et yip? Et yip er en refleks eller en ukontrollerbar bevægelse foretaget af hænderne ved de korte put. En ”lidelse” som op imod 40% af alle golfspillere lider under, men som kun 10-15% rent faktisk bemærker.
Men hvorfor kommer et yip? Årsagerne til et yip kan være mange, men oftest er det hjernen som i sidste øjeblik, inden man rammer bolden, går ind og korrigerer hænderne eller udløser en refleks, som gør at man misser puttet. En anden årsag kan være lokale spændinger eller spasmer i musklerne. En af grundene til denne korrigering vil typisk være frygten for at misse et kort put.
— Læs også: Jordan Spieth har ikke vænnet sig til opmærksomheden
Rent faktisk er det ikke kun os amatører, der kan lide af yips. Også den 4 dobbelte majorvinder Ernie Els, Padraig Harrington og Bernhard Langer har lidt af yips igennem deres karrierer. I tilfælde af, at en professionel spiller misser et kort put skyldes det som oftest sløsethed eller mangel på koncentration. Men altså ikke for bl.a. Ernie Els, der i sin storhedstid løste problemet med at benytte en maveputter. Efter at denne er blevet ulovlig har Els flere gange misset helt korte put ned til 30 cm!
Nedenunder findes en video som tydeligt viser, hvad der sker når Ernie Els laver et yip over et kort put og misser hullet med flere centimeter. Lig mærke til håndryggen i træføjeblikket. Lige inden han rammer bolden vipper hans håndled ud således at Els ”skubber” bolden langt højre om hullet:

Efter skiftet tilbage til den korte putter har Els ledt efter et grip som låser hans højre hånd mere når han putter. Det er til dels lykkes, men så sent som i SA Open missede Els et 35 cm put igen pga. et yip i hans højre håndled. Herefter udtalte Els at hans korte puts var en katastrofe. Han erkender, at han ikke kan styre hvornår der kommer et yip og udtaler, at man ikke kan vinde golfturneringer, hvis ikke man kan hole korte puts.
3-4-2015 PGA Tour 2015, Shell Houston Open, Golf Club of Houston, Humble, TX, USA. 02-05 Apr. Padraig  Harrington of Ireland lines up a putt during the second round.Der er mange eksperter som er kommet med forslag til forskellige greb, som kan låse hænderne når man putter. Hos mange spillere hjælper det at putte med venstre hånd nederst og for Harrington hjalp det at sprede benene mere når han puttede. Der er rigtig mange måder at afhjælpe yips på, men det er meget svært at slippe helt af med dem, når de først sidder i kroppen.
For nogle kan en dyb indånding inden puttet løse problemet og for andre er det et mentalt problem. Grunden til at det oftest er de korte puts, som fremprovokerer yips er, at spilleren har en forventning om at bolden skal i hul og der derfor er en form for frygt for at misse puttet. Det er sjældnere at yips forekommer på længere puts da spilleren ikke har de samme forventninger på denne type puts. Det kan derfor også være svært at fremprovokere yips under træning da et misset put ikke har de samme konsekvenser som under en turnering. Mange professionelle spillere træner ved at putte med én hånd da dette nemmere kan fremprovokere yips.
— Læs også: Zika-virus: PGA flytter turneringer i Sydamerika
En lille trøst er, at hyppigheden af yips efter sigende skulle aftage med alderen, men i og med Els er en af de mest rutinerede spiller på touren kan man nok ikke føle sig sikker. Den hurtige måde at udfordre sine yips på, er at prøve et nyt grip, som gør hænderne mindre aktive. Herudover gælder det om ikke at være ”bange” for at putte de korte puts. Dette kan f.eks. afhjælpes ved dybe indåndinger eller ved igennem en længere periode at have holet mange korte puts. Dette gælder også under træning. På den måde får du overbevist dig selv og dine reflekser om at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at misse et kort put.
Alternativt kan man også, i en periode, lade være med at forvente at alle korte puts går i hullet, men i stedet tage det som en lille sejr når man holer et kort put. På den måde kan man langsomt slippe af med sine yips.