Nanna K. Madsen sluttede på en suveræn 2. plads

Foto: Jesper Vinzent
Nanna Koerstz Madsen på andenpladsen to uger i træk

De danske professionelle golfkvinder har på imponerende vis været med til at præge ISP Handa New Zealand Womens Open, der er årets første turnering på damernes Europa Tour, LET. Inden finalerunden lå de to danske spillere Emily Kristine Petersen og Nanna Koerstz Madsen begge på en delt 3. plads.
Nanna Koerstz Madsen leverede i søndagens finalerunde endnu en runde under par med 5 birdies, 3 bogeys og resten af hullerne i par, og en score på 70 slag, 2 under par. Turneringen afvikles over 3 runder, og Nanna Koerstz Madsen gik de første 2 runder i 70 og 68 slag. Totalt blev hendes score 8 under par og med det resultat tog Nanna en delt 2. plads. I sidste uge stillede  Nanna Koerstz Madsen op i en anden turnering for professionelle, Oates Victorian Open i Australien. Her tog hun også en fornem 2. plads. Så man kan roligt notere en forrygende indledning til sæsonen fra det danske stortalent.
— Læs også: Nanna Koerstz Madsen tog fornem andenplads i Australien
13-2-2016 Ladies European Tour 2016, ISPS Handa NZ Women's Open, Clearwater Golf Club, Christchurch, New Zealand. 12-14 feb. Lydia  Ko of New Zealand during the second round.
Verdens nr. 1 Lydia Ko blev en suveræn vinder

ISP Handa New Zealand Womens Open blev vundet af verdensranglistens nr. 1, Lydia Ko. Hun havde lagt sig i spidsen inden sidste runde, og hendes sejr syntes ikke i fare på noget tidspunkt. På for-ni  lavede hun birdie på hul 2 og en enkelt bogey på 5. hul, således hun turnede i par. Hun lavede 2 birdies på hul 10 og 11, og derefter cruisede hun hjem med par på de sidste 7 huller. Med scores på 69, 67 og 70 samlet 206 og 10 unde par vandt Lydia Ko med 2 slag ned til Felicity Johnson fra England på anden pladsen.
De to andre danskere i feltet leverede også gode resultater. Stortalentet Emily Kristine Petersen lå inden finalerunden på en delt 3. plads, men faldt desværre 3 pladser ned til en delt 6. plads. Hun lagde stærkt ud i finalerunden med en eagle på hul 2, som er et par 5 hul. På for-ni havde hun en enkelt bogey på 4. hul. Da hun lavede birdie på hul 10 var hun helt med fremme. Desværre fik hun bogeys på 14. og 17.hul, så hun endte med en runde i par. En samlet score i 6 under par og en delt 6. plads må dog siges at være mere end godkendt, og en rigtig god start på sæsonen.
– Læs også: Store danske præstationer i New Zealand
Nicole Broch Larsen startede turneringen med at skyde 6 under par i første runde og dermed indtog hun første pladsen. Efter andendagens runde i 73 slag faldt hun tilbage på en delt 6. plads. Søndagens finalerunde gik Nicole i 74 slag efter 2 birdies og 4 bogeys. Samlet slutter hun i 3 under par på en delt 17. plads. Nicole Broch Larsen havde måske forventet mere efter den flotte indledende runde, men hun har været med til at præge ISP Handa New Zealand Womens Open, og hun vist, at hun kan skyde lave runder når turneringen er igang, og scorekortet er i baglommen.

ISPS Handa New Zealand Women’s Open, leaderboard