Ugens Europa ranglister

Foto: Jesper Vinzent
Foto: Jesper Vinzent

Fire danske golfpiger er i denne tid lang hjemmefra, da sæsonen på Ladies European Tour begynder med turneringer i Australien og på New Zealand. Efter en fantastisk andenplads i den første turnering på New Zealand fulgte Nanna Koerstz Madsen op med at blive nummer 54 ved ISPS Handa Women’s Australien Open. Turneringen var co-sanctioned med LPGA Touren, så derfor var præmiesummen høj, og det gav Madsen 3.773 euro, således hun nu er nummer fem på Order of Merit. Her er Nicole Broch Madsen avanceret til nummer ni efter sin 24. plads i Australien.
– Læs mere: Marcus Fraser vandt efter drama i Malaysia
Også på herrernes Europa Tour er spillerne langt fra Europa i øjeblikket. I sidste uge blev der i Kuala Lumpur spillet Maybank Championship Malaysia, hvor Lucas Bjerregaard og Søren Kjeldsen klarede cuttet. En overgang var Bjerregaard fremme og snuse til top-10, men han endte som nummer 24. Det gav en præmiecheck på 25.840 euro, der sender ham frem som nummer 84 på Race to Dubai Rankings. Kjeldsen blev nummer 57 i Malaysia, og det kostede fire pladser på RTD. Thorbjørn Olesen er fortsat bedst placerede dansker som nummer 12.
– Læs mere: Overraskende vinder i Women’s Australian Open – hæderlig danskerdag
I denne uge er både herrernes og damernes Europa Tour i Australien. Thorbjørn Olesen vandt ISPS Handa Perth International i 2014, og han stiller til start sammen med Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen og Lasse Jensen. Damerne spiller RACV Ladies Masters, og her er Nanna Koerstz Madsen, Nicole Broch Larsen, Emily Kristine Pedersen og Malene Jørgensen med.
Race to Dubai Rankings (ET)
1. Henrik Stenson: 895.884 point. 
2. Branden Grace: 765.255 point.
12. (11) Thorbjørn Olesen: 247.505 point.
32. (28) Søren Kjeldsen: 142.708 point.
41. (34) Jeff Winther: 118.763 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 78.036 point) —
84. (113) Lucas Bjerregaard: 52.391 point.
87. (76) Thomas Bjørn: 48.427 point.
— top-110 = fornyelse af kortet (pt. 33.922 point) —
121. (112) Lasse Jensen: 26.939 point.
140. (128) Joachim B. Hansen: 19.913 point.
197. (188) Morten Ørum Madsen: 5.408 point. 

Ladies European Tour Order of Merit
1. Beth Allen: 44.706 euro.
2. Charley Hull: 42.280 euro.
5. (1) Nanna Koerstz Madsen: 18.773 euro.
9. (13) Nicole Broch Larsen: 14.715 euro.
19. (4.) Emily Kristine Pedersen: 6.700 euro.
I denne uge spilles der følgende turneringer på de store europæiske tours:
Maybank Championship Malaysia (ET): Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Jeff Winther, Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen.
RACV Ladies Masters (LET): Emily Kristine Pedersen, Nicole Broch Larsen, Nanna Koerstz Madsen, Malene Jørgensen.