Bohn er stadig indlagt efter hjerteanfald – troede det var lungebetændelse

24-5-2015 PGA Tour 2015, Crowne Plaza Invitational at Colonial, Colonial CC, Ft. Worth, TX, USA. 21-24 May. Jason Bohn of United States on the 9th green during the final round.
Jason Bohn er stadig indlagt men ved godt mod.

Som teetime.dk berettede lørdag morgen, blev amerikanske Jason Bohn indlagt på et sygehus efter fredagens runde i The Honda Classic i Florida. 42-årige Bohn havde i ugen op til turneringen haft influenza og bronkitis, og han havde undervejs på runden fredag svært ved at komme rundt og blev meget forpustet undervejs. Hans venstre arm føltes svagere, men han havde ikke i sin vildeste fantasi regnet med at den var gal med hjertet.
Læs også: Jason Bohn fik mindre hjerteanfald
Efter runden opsøgte han en af PGA Tourens læger for at få undersøgt om det evt. var en lungebetændelse, men lægerne tog en EKG-måling og sendte straks Bohn på hospitalet. Her fik han foretaget yderligere tests, og lørdag formiddag amerikansk tid kom han under kniven og fik foretaget en ballonudvidelse.
Jason Bohn er stadig indlagt mandag morgen, men han siger til Golf Channel, at han håber at blive udskrevet i løbet af denne uge. Han føler, at han har fået en mulligan, og at en mulligan altid er bedre end den første chance. Derfor vil han nu fokusere på at ændre sin livsstil og lytte mere til sin krop.
30-5-2015 PGA Tour 2015, AT&T Byron Nelson Championship, TPC Four Seasons Resort, Irving, TX, USA. 28-31 May. Erik Compton of United States hits his approach shot on #1 during the third round.
Erik Compton hjalp Bohn med at stille de rigtige spørgsmål.

Bohn takkede desuden lægerne og især kollegaen på PGA Tour, Erik Compton, der har været igennem hele to hjertetransplantationer. Han fortalte Bohn hvilke spørgsmål han skulle stille, og Bohn sluttede af med at tale om livet på touren. ”Vi er derude hver weekend og prøver at slå hinanden, men vi er i virkeligheden én stor familie. Jeg har fået en fantastisk opbakning fra mine kolleger, og det betyder alverden. Golf er verdens bedste sport.”
Læs også: Scott vandt – over Garcia, sig selv og bjørnen
Turneringen blev vundet af australske Adam Scott.