WITB: Adam Scott

Adam Scott
Forud for Honda Classic i Florida havde Adam Scott ikke vundet på PGA Touren siden Crowne Plaza Invitational at Colonial, der blev spillet i maj 2014. Formen har dog været rigtig god i denne sæson, og den 35-årige aussie kom med en andenplads fra ugen før i bagagen. Søndag kunne der igen jubles over en sejr på den største tour, da Sergio Garcia blev henvist til andenpladsen ét slag efter.
– Læs mere: Scott vandt – over Garcia, sig selv og bjørnen
Adam Scott har nu vundet 12 turneringer på PGA Touren, heriblandt Masters i 2013, og han er nu tilbage i top-10 på verdensranglisten som nummer ni. Sejren gav også 500 FedEx Cup point, og med dem avancerede han til tredjepladsen.
– Læs mere: Drømme-trebold i ventet til årets første WGC
Titleist har igennem en del år efterhånden været det foretrukne mærke hos Adam Scott, og det var også udelukkende udstyr der fra, der var i baggen i sidste uge på PGA National (Champions Course). Siden der kom nye regler omkring puttere, har Scott testet mange forskellige korte puttere, og valget er indtil videre faldet på en Titleist Scotty Cameron Futura Rev X10 Xperimental.
Driver: Titleist 915D2 (9,5 grader, Mitsubishi Rayon Kuro Kage Silver TiNi XTS 70X skaft).
3-kølle: Titleist 915F (16,5 grader, Fujikura Motore Speeder VC 9.2X Tour Spec skaft).
Jern (3): Titleist 716 T-MB (True Temper Project X LZ 6.5 skaft).
Jern (3-9): Titleist 680 MB (True Temper Project X LZ 6.5 skafter).
48-grader wedge: Titleist Vokey SM6 (True Temper Dynamic Gold AMT X100 Tour Issue skaft).
54-grader wedge: Titleist Vokey SM6 (True Temper Dynamic Gold AMT X100 Tour Issue skaft).
60-grader wedge: Titleist Vokey SM6 (True Temper Dynamic Gold AMT X100 Tour Issue skaft).
Putter: Titleist Scotty Cameron Futura Rev X10 Xperimental.
Ball: Titleist Pro V1.
Honda Classic, resultat.