McIlroy kopierer Thomas Bjørns puttestil

sanfrancisco15-287649Efter at have brugt 58 putts på to runder under Honda Classic, så følte McIlroy åbenbart at der skulle ske noget nyt. I hvert fald lagde han onsdag morgen en video op på Instagram, hvor han putter ‘crosshanded’ – altså med venstre hånd nederst.
Det er samme måde som Thomas Bjørn putter på, og noget tyder på, at McIlroy føler sig hjemme med det lidt omvendte greb.
— Læs også: The Blue Monster venter på Kjeldsen & Co.
– Jeg har som øvelse puttet en del kun med min venstre hånd samt crosshanded, og pludseligt begyndte øvelsen at føles bedre end mit rigtige greb, så nu prøver jeg at holde fast i det, lød det fra McIlroy aftenen inden det gik løs på Doral, hvor verdens bedste spillere i disse dage dyster ved WGC-Cadillac Championship.
McIlroy fortalte, at det altid har været venstre hånd, der styrede putteren, men at hans højre hånd var blevet for aktiv de sidste par uger.
— Læs også: Drømme-trebold i vente til årets første WGC
Det omvendte puttegreb er ikke helt nyt for nordireren, som også puttede på den måde, da han blev professionel tilbage i 2008, og denne gang vil han holde fast i det, siger han.
– Jeg tror, at det er noget jeg vil holde fast i, uanset hvordan det går i denne uge. Det nye greb hjælper mig med at sætte det slag på, som jeg gerne vil. Jeg har en bedre rytme, synes jeg, lød det fra verdens nummer tre.

Put some good work in the last few days, ready for the blue monster this week!

En video slået op af Rory McIlroy (@rorymcilroy) den