Adam Scott dropper caddie trods nylig succes

28-02-16 PGA Tour 2016, The Honda Classic, PGA National (Champion), Palm Beach Gardens, FL, USA. 25 - 28 Feb. Adam Scott of Australia shakes hands with his caddie David Clark after winning the final round.
Adam Scott har de seneste tre uger været i helt fænomenal form. Efter en andenplads ved Northern Trust Open for tre uger siden, er det blevet til to sejre i træk ved hhv. Honda Open og WGC-Cadillac Championship de sidste to uger.
Samarbejdet mellem Scott og hans caddie David Clarke har set ud til, at fungere perfekt. Skiftet til den korte putter er gået smertefrit, og Scott har næppe slået sine jern og sin driver med mere overbevisning end de sidste uger. Alligevel får Clarke ikke lov til at hoppe i den hvide kedeldragt, når Adam Scott tager hul på årets første major om en måneds tid.
— Læs også: Steve Williams: – Woods behandlede mig som sin slave
I hans sted bliver det Steve Williams, der skal rådgive Adam Scott på Augusta Nationals under The Masters ligesom han var det under Scotts sejr i 2013.
augusta13-244378 (2)– Planen har været lagt fast længe. David gør et fantastisk stykke arbejde, og vi har det godt sammen, men man kunne tilbyde Steve til enhver anden spiller, der skal spille med på Augusta, og de ville uden tøven sige ja, forklarede Adam Scott om skiftet.
— Læs også: Adam Scott: – Håber ikke Williams skriver en bog om mig
– Hans erfaring er enestående og vi arbejder godt sammen. Bare se på vores resultater de seneste år, sagde han.
Scott forklarede også at David Clarke kendte til betingelserne om, at det var Williams der skulle være caddie ved alle majors, da han sagde ja til jobbet. Ifølge Scott er Clarke godt klar over, at han ikke er et andetvalg, men at det hele handler om at få samarbejdet til at virke bedst for alle parter.