Bjørn ude i endnu en måned

Thomas BjørnThomas Bjørn døjer igen med smerter i ryggen og i nakken, hvilket har været årsag til at han ikke har spillet på Europa Touren i den seneste periode.
Bjørn har nu meldt ud at han højst sandsynligt ikke stiller til start på Touren før Spanish Open, som starter den 14. april. Det er selvfølgelig yderst frustrerende for Thomas Bjørn i og med de nærmeste konkurrenter nu får skabt et forspring i kvalifikationen til Ryder Cup senere på året.
— Læs også: McIlroy kopierer Thomas Bjørns puttestil
Den 45-årige dansker udtaler desuden, at han har været nødt til at trække sig fra en række turneringer pga. smerter, men at han glæder sig til at komme tilbage både stærkere og mere fit for fight i midten af april, når Europatouren kommer til Spanien.
Thomas Bjørn er Danmarks mest vindende golfspiller, og har til dato vundet hele 13 gange på Europatouren. Seneste sejr kom ved Nedbank Golf Challenge i december 2013, hvilket kickstartede en sæson, der betød at Bjørn kom med på det vindende Ryder Cup hold på Gleneagles i 2014.