Så tæt var Therese på denne uges LPGA Founders Cup

ThereseKølbæk_2014_IMG_5200Therese O’Hara spillede mandags-kvalifikation i håbet om at komme med i denne uges LPGA Founders Classic, men måtte desværre nøjes med ‘lige ved og næsten’.
Den 28-årige dansker, der nu har boet i USA de sidste mange år, kom rundt i -2, og med to pladser på spil blandt 84 spillere, troede hun ikke at det var nok.
– Men efter at have ventet i klubhuset i to timer viste det sig, at jeg skulle med i omspil med fire andre om den sidste plads, fortæller Therese på sin Facebook-side.
— Læs også: Therese O’Hara med flot sæsonstart
ThereseKølbæk_420x255Efter første omspilshul var de tre tilbage og Therese var stadig med, men en par på andet hul var ikke nok, da en birdie sendte Hannah Eades videre til LPGA Founders Cup. På trods af den missede kvalifiktion, var der dog masser af positive ting at tage med videre for Therese.
– Spillet er virkeligt solidt og jeg havde det bare sjovt derude. Nu får jeg tre ugers træning mere inden det går løs på Symetra Touren i Florida. Jeg er stadig super optimistisk omkring resten af sæsonen, skriver Therese.
Næste turnering på Symetra Touren er Florida’s Natural Charity Classic, der spilles fra d. 8.-10. april.