Lodtrækning til WGC: Thorbjørn vs Rory

ThorbjørnOlesen_heritage15-288314Mandag aften dansk tid blev der trukket lod til WGC-Dell Matchplay, der i år spilles som gruppeformat, hvor spillerne er inddelt i 16 grupper á fire spillere, der møder hinanden indbyrdes de første tre dage. Herfra går de 16 gruppevindere videre til 1/8-finalerne, og herfra spilles der så efter knockout-formatet.
Lodtrækningen magede det således, at danske Thorbjørn Olesen kom i gruppe med den nordirske superstjerne, Rory McIlroy, der tilmed er forsvarende mester ved turneringen. De to skal mødes i gruppens første match på onsdag.
— Læs også: Kjeldsen og Olesen klar til WGC-Matchplay – Poulter på vippen
De to resterende i Olesen/McIlroy-gruppen er de to amerikanere, Kevin Na og Smylie Kaufman.
Søren KjeldsenOgså Søren Kjeldsen var en del af lodtrækningen, og han trak japanske Hideki Matsuyama fra øverste seedningslag samt Kevin Kisner og spanske Rafael Cabrera-Bello. Kjeldsen lægger ud mod amerikanske Kevin Kisner onsdag.
— Læs også: Skulle bare lave bogey for 59’er og sejr, men så…
Verdensetteren Jordan Spieth endte sammen med sin formstærke landsmand Justin Thomas samt de to europæiske Ryder Cup spillere Jamie Donaldson og Victor Dubuisson.
Samtlige grupper kan ses ved at klikke her.