Ny nordjysk chance til Lars Larsen og Made In Denmark

aalborg15-296161 (1)
På et møde i regionsrådet i Nordjylland i dag, har formanden for golfturneringen Made In Denmark, Lars Larsen, fået en ny chance for at turneringen fortsat kan afgøres i Nordjylland, nærmere specifik på Himmerland Golf & Spa Resort i Gatten.
Det er partierne Venstre, Konservative, Liberal Alliance og de Radikale, der med et knebent flertal på 18 mod 17 stemmer har stemt for, at sagen sendes tilbage til Vækst Forum med en indstilling om at give 7,5 millioner i støtte til turneringen.
Sagens kerne er størrelsen af regionens sponsoraftale, som de stridende parter – Lars Larsen på den ene side og regionrådets politikere på den anden side – er uenige om. Lars Larsen har tidligere udtalt om politikerne, at han ikke kan samarbejde med useriøse halv-løgnere eller hel-løgnere. ”For det er jo det de er”, sagde han tidligere til TV2 Nord og fortsatte: ”Om vi så skal flytte tuneringen helt til København, så gør vi det”.
LÆS OGSÅ: Lars Larsen flytter Made In Denmark
Med dagens beslutning er der fortsat håb for Lars Larsen og alle golftilhængere i Nordjylland, at turneringen fortsat, efter dette års turnerings afvikling i august måned, spilles i Himmerland, men sagen skal endeligt vedtages af regionsrådet i Nordjylland i juni måned.