Woods nægter at melde afbud til Masters – endnu

augusta13-243873I sidste uge var der spekulationer fremme om, at Tiger Woods ville spille med i denne uges Houston Open som forberedelse til næste uges Masters. Da tilmeldingsfristen udløb i fredags, var der dog ingen Tiger på startlisten. Dermed bliver det en koldstart af dimensioner, hvis Tiger stiller op på Augusta National.
Det er dog ikke noget han ikke har prøvet før. Sidste år holdt Woods en pause, da han ikke mente at spillet var godt nok efter sin operation, men gjorde comeback i Masters-ugen.
— Læs også: Video: Her er beviset. Rygterne om Tiger var falske
Om det samme sker denne gang er langt fra sikkert. Woods’ agent Mark Steinberg skriver i en mail til GolfChannel, at han ikke har noget nyt, men også samtidigt at man ikke har lagt sig fast på et afbud endnu.
I oktober gennemgik Woods endnu en operation i ryggen, og har siden da ikke haft en tidsplan for sit eventuelle comeback. I sidste måned lagde han dog en video op, hvor han slår et 9-jern i en simulator.