Tiger melder fra til Masters

TigerWoods_hoylake14-274527
Tiger Woods annoncerede fredag på sin egen hjemmeside, at han ikke kommer med til næste uges Masters på Augusta National. Woods skriver på siden, at beslutningen er den meste fornuftige og er taget på baggrund af sine tidligere rygoperationer.
Selvom Woods har meldt fra til selve turneringen, har han alligevel meldt sin ankomst til den såkaldte ”Champions dinner”, der foregår på tirsdag.
”Champions dinner” er en tradition ved Masters, hvor sidste års vinder inviterer alle tidligere vindere på Augusta National til en middag. I år er det Jordan Spieth, der står for middagen, som Woods altså har meldt sin ankomst til.
Woods har efter eget udsagn trænet godt og dagligt slået mange bolde , men fortæller at afbuddet skyldes, at han ikke er helt psykisk klar til næste uges turnering. Han har tidligere slået fast, at han må være tålmodig og gøre, hvad der er bedst for hans karriere på lang sigt – og dette vil en start på Augusta National allerede i næste uge altså modvirke.
LÆS OGSÅ: Nike er klar, hvis Tiger også er det
Som vi tidligere kunne fortælle på teetime.dk, var Tiger Woods’ sponsor, Nike, ellers klar med tøjkollektionen til Masters, men den må de altså nu lægge på hylden igen efter Tiger’s udmelding.
Woods, der ikke har spillet siden august måned sidste år, kan endnu ikke sige nøjagtigt, hvornår han vender tilbage, men skriver at træningen gør fremskridt dag for dag.
I 2014 måtte han også melde fra til Masters for første gang i 19 år.