Stadig Spieth og Kjeldsen i top 10

Lørdag betyder ”moving day” i golf og hele golfverdenen havde denne lørdag øjnene rettet mod Augusta National i Georgia, hvor det skulle vise sig om feltet kunne fange Jordan Spieth. Den forsvarende mester havde inden moving day lagt sig spidsen i en score på -4, hvilket i modsætning til sidste år kun var et enkelt slag bedre end nærmeste forfølger – Rory McIlroy. Set med danske øjne var der også en interessant dag i vente, da vi havde Søren Kjeldsen ude i tredjesidste to-bold sammen med amerikanske Brandt Snedeker. Meget mere om Søren senere i artiklen!
Læs også:- Amerikansk føring i Columbia 
Bernhard LangerBetingelserne var igen svære på Augusta, og da de førende bolde begyndte deres runder var det kun Oosthuizen og Westwood, som havde formået at gå de 18 huller under par. Begge spillere havde gået en 71’er (-1), som var nok til at sende dem en del pladser op gennem feltet. Det første angreb på Spieth kom fra verdensetteren, Jason Day. Day var i løbet af dagen -2 og -1 totalt, men en bogey på 16 gjorde, at han måtte nøjes med en 71’er (-1) og dermed en samlet score i par. Det rækker dog til en placering i top 10 og han er på ingen måde ude af det endnu. Day deler pladsen i par sammen med Danny Willet og Dustin Johnson. Lidt mere overraskende var det at Days spillemakker, 58 årige Bernhard Lagner gik en 70’er (-2), som sendte ham endnu tættere på toppen i -1 – det er en tredjeplads, som han deler med Matsuyama. Matsuyama var undervejs -2 for runden og havde på 15 en mulighed for komme op på den delte førsteplads. Derefter lavede han bogey på både 16 og 17 for en 72’er (E). Lagners 70’er blev dog hurtigt slået af den relativt ukendte amerikaner, Smylie Kaufman. Kaufman gik en flot 69’er (-3), hvilket sender ham til -2 totalt. Det var desuden den første runde under 70 slag siden i torsdags. -2 rækker til at Kaufmann har anden pladsen for sig selv. Dermed skal Kaufman ud i førerbolden med Jordan Spieth i morgen.
I førerbolden så mange frem til den forventede duel mellem Rory McIlroy og Jordan Spieth. Den duel udeblev, da McIlroy aldrig fandt sit spil på runden. McIlroy lavede bogey på 3, 7 og 10, mens at hul 11 kastede en dobbelt bogey af sig også var Rory mere eller mindre ude af turneringen. Derefter lavede McIlroy syv pars ind, og han havde derfor ikke eneste (!) birdie på kortet. Jordan Spieth forsatte sit stabile spil fra de mange forrige Masters runder. Spieth var -1 efter de første ni huller, men efter en dobbelbogey på 11 åbnede han lige pludselig op for forfølgerne. Men her efter viste Spieth for alvor klassen, og svarede igen med birdies på 12, 13 og 15. De sidste tre huller spillede Spieth dog i +3 efter bogey på 17 og dobbelt bogey 18 efter et dårligt drive. Spieth er derfor samlet -3, hvilket gør at han starter finalerunden med et forspring på bare et slag. Spændingen er altså heldigvis intakt!
Læs også:- Dobbelt Masters vinder frygter publikum 

Søren Kjeldsen startede som sagt i tredjesidste to-bold sammen med Snedeker. Kjeldsen fik ikke den optimale start med en bogey på både første og andet hul. Herefter fik Kjeldsen heldigvis stabiliseret spillet og med birdies på sjette og ottende gik han de første ni huller i par. På det tidspunkt rakte hans score -1 til en delt tredje plads med McIlroy. Sørens sidste ni huller startede desværre som hans første ni. Han lavede bogey på de to første huller – i dette tilfælde 10 og 11. Herefter fik Kjeldsen en birdie på 13, en bogey på 14 og fem pars, hvilket resulterer i en runde i 74 slag (+2). Det placerer Kjeldsen på en delt ottende plads, hvilket betyder at han stadig har gang i en fremragende Masters, hvor han med en god runde i morgen kan blande sig omkring de aller øverste placeringer.
Der er altså lagt op til en fremragende søndag på Augusta, hvor de fleste stjerner er samlet i toppen af leaderboardet. En ny historie skal skrives, og du kan følge udviklingen direkte på TV3 Sport1 fra 20.00.