De morgenfriske var bedst på Hawaii

Minjee Lee deler føringen på LPGA Touren
Minjee Lee deler føringen på LPGA Touren

Efter en uges pause er LPGA Touren igen i aktion. Det sker ved Lotte Championship på Hawaii, hvor man spiller fra onsdag til lørdag i denne uge.
Første runde blev præget af et voldsomt blæsevejr, der ramte Hawaii omkring middagstid. Det betød også, at de spillere der var ude tidligt på dagen havde de klart bedste betingelser for at sammensætte en god runde.
— Læs også: Nyt topresultat af Therese O’Hara
Således var australske Minjee Lee og Thailands Moriya Jutanugarn begge ude fra morgenstunden onsdag, og de to fører turneringen i -4. Lige bag dem ligger et felt på fem spillere, der alle er et slag efter de to førende.
Verdensetteren og majorvinderen fra forrige uge, Lydia Ko, var ude i blæsevejret, men kom alligevel rundt i -1, og man kan nok sagtens forvente at hun klatrer højere op, hvis betingelserne gentager sig under torsdagens anden runde.
Lotte Championship, leaderboard