'Hello, World' – nu kan golfnørden tjene penge

22-01-16 European Tour 2016, Abu Dhabi HSBC Golf Championship, Abu Dhabi GC, Abu Dhabi, United Arab Emirates. 21-24 Jan. Bryson Dechambeau of United States during the second round..
Tja, måske er det at strække den, at drage paralleller til Tiger Woods’ berømte sætning fra 1996, da han med ordene ‘Hello, World’ gjorde klar til en professionel karriere af en magnitude, som man endnu ikke siden har set.
Der er dog næppe uenighed om, at Bryson DeChambeaus overgang fra amatør til professionel er ventet med meget stor spænding. En række flotte resultater de seneste måneder kulminerede med en imponerende 21. plads ved sidste uges Masters, hvor han indtil 18. hul fredag endda var med helt fremme i stillingen.
— Læs også: Amatør og megatalent: Bryson DeChambeau imponerer i Abu Dhabi
Hans professionelle debut ved denne uges RBC Heritage er den første af mindst syv optrædender denne sæson, som alle er kommet i hus gennem invitationer.
– De sidste seks måneder har været én lang forberedelse til denne uge og min fremtid herefter, fortalte DeChambeau på et pressemøde forud for denne uges turnering.
augusta16-306355Og den unge mand er ikke bekymret for sin nye tilværelse.
– Overgangen bør være ret nem. Selvfølgelig ikke alt for nem, for der kommer helt tiden nye forhindringer, men vi prøver at gøre det så gnidningsfrit som muligt, sagde han.
— Læs også: Mød golfsportens Einstein
Bryson DeChambeau kunne også i denne uge meddele, at han har skrevet under på en aftale med Cobra Puma Golf omkring beklædning og udstyr samt med Bridgestone Golf for så vidt angår bolde og handsker.
Den 22-årige amerikaners program byder indtil videre på optrædener ved næste uges Valero Texas Open, AT&T Byron Nelson, The Colonial, The Memorial, Quicken Loans National samt Travelers Championship. Og hvis man skal bruge hans hidtidige resultater som referenceramme, så skulle det nok kunne lade sig gøre, at samle nok point sammen til at han næste sæson er fuldgyldigt medlem af PGA Touren.