Danmark slog verdensrekorden – men blev slået af Frankrig

Thorbjørn og resten af danskerne tabte til franskmændene
Thorbjørn og Danmark tabte til franskmændene

I denne uge spilles der Europatour turnering på Valderrama i Spanien, og i den forbindelse stillede de tre nationer, Frankrig, Spanien og Danmark, op til et verdensrekordforsøg.
Forsøget gik ud på at spille et golfhul i den hurtigste tid med fire spillere på hvert hold, der hver skulle slå et slag i en forudbestemt rækkefølge med én og samme bold. Det eneste krav til hullets længde var, at det skulle være mindst 500 yards (457 meter) langt.
Verdensrekorden lød på 68 sekunder og Danmark stillede op til konkurrencen med Europatour spillerne Thorbjørn Olesen (kaptajn), Morten Ørum Madsen, Lasse Jensen og Lucas Bjerregaard.
Frankrig stillede op med Wattel, Jacquelin, Levy og Havret, mens Spanien havde Sergio Garcia, Cabrera Bello, Larrazábal og Elvira til start.
10-09-15 European Tour 2015, KLM Open, Kennemer G&CC, Zandvoort, The Netherlands. 10-13 Sep. Raphael Jacquelin of France during the first round..
Raphael Jacquelin og Frankrig slog verdensrekorden

Frankrig fik lov til at begynde, og første mand på teestedet var Wattel, der slog sit drive i fairway til en ventende Levy. Han slog bolden sikkert på green, hvor Havret stod klar og puttede bolden tæt på hullet, hvor den sidste franskmand, Jacquelin, havde et tap-in – og Frankrig blev noteret for fantomtiden 34,8 sekunder.
Derefter var det danskernes tur, og Bjerregaard tordnede bolden ud i fairway til Lasse Jensen, der lige skulle koncentrere sig et par sekunder, inden han desværre slog sit slag i greenbunkeren. Hér skulle Morten Ørum hurtigt forsøge at få bolden på green til Thorbjørn Olesen, der stod klar med putteren. Thorbjørn sænkede et forholdsvis langt putt til stor jubel – og danskerne fik noteret tiden 49 sekunder.
LÆS OGSÅ: VALDERRAMA PILLER PYNTEN AF SPILLERNE
Hjemmebanefavoritterne fra Spanien startede med Cabrera Bello, der drivede til en ventende Garcia, der slog sit slag i vandet – og dermed røg spaniernes chancer i konkurrencen. Larrazábal droppede i nærheden af green og Elvira forsøgte at putte bolden i hul, men det mislykkedes.
Det betød, at selvom Danmark slog den eksisterende verdensrekord, var det Frankrig der kunne gå sejrrigt ud af konkurrencen – og få sit navn i Guinness Rekordbog.
Se video fra konkurrencen herunder