Rory McIlroy vælger Europatouren over WGC

Rory McIlroy dropper WGC turnering

RoryMcIlroy_atlanta15-298403Rory McIllroy har meddelt, at han stiller op i årets udgave af Open de France. Det betyder, at han ikke stiller op i WGC turneringen Bridgestone Invitational.

McIlroy vurderer, at valget forbedrer hans vinderchancer i British Open.

Banen (Le Golf National) er ikke en traditionel links bane, men den er hård og hurtig og ofte er vejret en udfordring. Og det betyder at jeg kan være i Europa i en længere periode op til The Open.”

De to turneringer støder sammen i kalenderen, fordi OL i golf har gjort sommerens program ekstra sammenpresset. WGC turneringen er derfor blevet flyttet en måned frem til to uger inden The Open, samme tidspunkt som Open de France.

Flytningen blev opfattet som en nedvurdering af Europatouren, som derfor besluttede at WGC-turneringen ikke tæller med til Race To Dubai og Ryder Cup ranglisterne.

Rory McIlroyDet er en stor gevinst for Europatouren, at McIlroy fravælger PGA-touren til fordel for den traditionsrige europatourturnering. Det ses oftere at spillertrafikken går den anden vej over Atlanterhavetgrund af større præmiepenge og flere verdensranglistepoints.

Open de France er Europas ældste nationale mesterskab og fejrer 100 års jubilæum i år. McIlroy har ikke spillet turneringen siden 2010, og hans tilstedeværelse vil uden tvivl kaste ekstra glans over arrangementet.

Det bliver en stor oplevelse at være med til at fejre 100 året for Open de France, og jeg forventer at der i år vil være en helt speciel atmosfære, hvor jeg forhåbentlig vil være med til at præge leaderboardet“, udtaler McIlroy.