Ugens starttider Europa Touren

Lasse JensenDer skrives i denne uge historie på herrernes og damernes Europa Tour, for man spiller begge på en og samme anlæg.
Royal Golf Dar Es Salam i Marokko danner rammen om begivenheden, hvor herrerne spiller på Red Course og damerne på Blue Course. Hos herrerne stiller Danmark med den nybagte far Lasse Jensen, Joachim B. Hansen og så Søren Hansen, der har fået sæsonens anden invitation på touren. Som nummer 163 på Race to Dubai Rankings er Lasse Jensen bedst rangerede dansker, mens Joachim B. Hansen er nummer 170. Søren Hansen er ikke noteret på RTD, da han ikke klarede cuttet ved Open de España.
– Læs mere: Superrunde giver Rasmus Hjelm føring ved Kitchen Joy Championship
Oven på de to turneringer i Kina, og det faktum at der i næste uge bliver spillet The Players Championship på Sawgrass, så er det ikke sæsonens stærkeste felt, der er på plads i Marokko. Arrangøren kan dog byde velkommen til Simon Dyson, Alvaro Quiros, Robert Karlsson og vinderen fra Made in Denmark i fjor, David Horsey.
Udvalgte starttider for første og anden runde (tiderne er i dansk tid):
Kl. 09:05 / Lasse Jensen, David Dixon, Sébastien Gros.
Kl. 09:45 / Simon Dyson, Alvaro Quiros, Romain Wattel.
Kl. 09:55 / Robert Karlsson, Richard Green, Raphaël Jacquelin.
Kl. 13:40 / Joachim B. Hansen, Nacho Elvira, James Busby.
Kl. 14:10 / Mchael Hoey, Matteo Manassero, Grégory Havret.
Kl. 14:20 / David Horsey, Alejandro Gañizares, Grégory Bourdy.
Kl. 15:00 / Søren Hansen, Chrostifer Blomstrand, Joshua White.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender live fra Marokko første gang torsdag kl. 12:30.
Trophée Hassan II, starttider.