Søren Hansen klar til US Open efter omspil

SørenHansen_malelane14-281277Søren Kjeldsen er allerede kvalificeret til sæsonens anden major, US Open, og mandag forsøgte så fem danskere at gøre ham følgeskab, da der på Walton Heath Golf Club ved London blev spillet 36 hullers kvalifikationsturnering.
– Læs mere: Chris Wood vandt BMW PGA Championship
I denne sæson har Søren Hansen ikke noget kort til Europa Touren, og derfor spiller han kun med, hvis han kan få en invitation. Det har han fået fem gange, men det er endnu ikke lykkedes at klare cuttet. Det er derfor en glædelig overraskelse, at han som den eneste kvalificerede sig til US Open.
– Læs mere: Svær afslutning venter ved Made in Denmark
Der blev spillet om 13 pladser til sæsonens anden major, og efter de to runder kvalifikationsspil skulle Søren Hansen i omspil med fire andre spillere om tre pladser. Takket være en birdie på andet omspilshul lykkedes det. Dermed er han klar til US Open for fjerde gang i karrieren.
Desværre lykkedes det ikke for Joachim B. Hansen, Morten Ørum Madsen, Jeff Winther og Lucas Bjerregaard at gå videre fra kvalifikationen, der blev vundet af Grégory Bourdy foran Mikael Lundberg.
US Open Championship International Sectional Qualifier, resultat.