US Open video: Kjeldsen viser hvor lynhurtige greens er

søren kjeldsenDer har været afholdt US Open på Oakmont Country Club otte gange. Og af de otte gange er det kun lykkedes 23 spillere at bryde par. Dermed kan spillerne roligt se frem til en hård test, når det går løs ved dette års udgave af US Open fra torsdag morgen.
Specielt greens skulle være helt utroligt hurtige. Hastigheden kombineret med de mange fald og plateauer giver greens, der ifølge Graeme McDowell er væsentligt sværere end de er på Augusta National.
— Læs også: Ugens startider US Open
I nedenstående video, som Viasat Golf Danmark har lagt op på deres Facebook-side, kan man se Søren Kjeldsen forsøge sig med et putt på banens 2. hul. Og som det fremgår af videoen, så går det ikke helt som forventet.
Viasat Golf og Viaplay sender direkte fra US Open. Sendetiderne kan ses på vores TV-side.