Therese deler førstepladsen på Symetra Touren

ThereseKølbæk_2014_2Danske Therese O’Hara har endnu ikke vundet på Symetra Touren i sin karriere, men sjældent har hun haft bedre chancer for at bryde den stime end i denne weekend.
Efter endnu en god runde fredag ved Danielle Downey Credit Union Classic rykkede Therese op på førstepladsen, som hun deler med filippinske Clariss Guce. Duoen er i -5 og fører dermed med et enkelt slag ned til tre spillere på -4.
Blandt forfølgerne er dog svenske Madelene Sagström, der har vundet to turneringer i denne sæson, og som suverænt fører Symetra Tourens pengeliste. Blandt andet derfor kræver det sikkert endnu to gode runder, hvis Therese skal gøre sig forhåbninger om sejren.
Den 28-årige dansker er nummer 23 på pengelisten, og kan altså med en sejr rykke et godt stykke nærmere drømmen om om LPGA Tour kort.
Danielle Downey Credit Union Classic, leaderboard