Ugens USA ranglister

SebastianCappelen_0219_FOTO-KasperKaagSebastian Cappelen har for alvor sat kursen mod PGA Touren, efter han ved Utah Championship presented by Zions Bank hentede sæsonens anden 5. plads på Web.com Touren. 26.000 gode amerikanske dollars kom der ind på præmiekontoen, og med dem avancerede han ti pladser på pengelisten, så han nu er nummer 25. Netop top-25 får efter den ordinære sæson kortet til PGA Touren.
– Læs mere: Sebastian Cappelen nærmer sig PGA Touren
Også for Therese O’Hara på Symetra Touren har sæsonen været god, og i sidste uge ved Firekeepers Casino Hotel Championship i Michigan blev det til en 12. plads.  Med resultatet har hun nu rundet 30.000 dollars i præmiepenge i denne sæson, og det er nok til at være nummer 19 på pengelisten.
– Læs mere: Vegas fri for skader og vandt for Venezuela
På PGA Touren blev Dustin Johnson den første i denne sæson til at vinde mere end 7 mio. dollars, da han ved RBC Canadian Open blev nummer to. Den langslående amerikaner øgede dermed sin føring på både pengelisten og i FedEx Cuppen. På disse er Jhonattan Vegas nu nummer 33 og 24, efter han i Canada vandt karrierens anden sejr på touren.
– Læs mere: Broadhurst vinder The Senior Open Championship
Endelig så var det Paul Broadhurst fra England, der kunne juble over sejren ved The Senior British Open, der blev spillet på Carnoustie. En sejr der udover 279.144 dollars også giver ham fuldt kort til den lukrative Champions Tour. En tour hvor Bernhard Langer fører pengelisten suverænt.
PGA Tour pengeliste
1. (1) Dustin Johnson: 7.210.435 dollars. 
2. (2) Jason Day: 6.482.028 dollars. 
3. (3) Adam Scott: 5.005.406 dollars. 
4. (4) Jordan Spieth: 4.636.770 dollars. 
5. (5) Phil Mickelson: 3.600.470 dollars.
FedEx Cup
1. (1) Dustin Johnson: 2.701 point. 
2. (2) Jason Day: 2.405 point. 
3. (3) Adam Scott: 2.011 point. 
4. (4) Jordan Spieth: 1.904 point. 
5. (7) Brandt Snedeker: 1.541 point.
LPGA Tour pengeliste 
1. Lydia Ko: 2.255.376 dollars. 
2. Brooke M. Henderson: 1.327.386 dollars. 
3. Ariya Jutanugarn: 1.303.912 dollars. 
4. Anna Nordqvist: 1.112.590 dollars. 
5. Brittany Lang: 1.078.873 dollars.
Race to the CME Globe 
1. (1) Lydia Ko: 3.975 point. 
2. (2) Ariya Jutanugarn: 2.731 point. 
3. (3) Brooke M. Henderson: 2.561 point. 
4. (4) Sei Young Kim: 2.143 point. 
5. (5) Haru Nomura: 2.053 point. 
Web.com Tour pengeliste
1. (1) Wesley Bryan: 332.392 dollars. 
2. (2) Richy Werenski: 277.271 dollars. 
3. (3) Ollie Schniederjans: 263.470 dollars. 
4. (4) Martin Flores: 249.431 dollars. 
5. (5) Dominic Bozzelli: 214.307 dollars.
25. (35) Sebastian Cappelen: 110.249 dollars. 
— top-25 = PGA Tour kort (pt. 110.249 dollars) —
Symetra Tour pengeliste
1. Madelene Sagstrom: 123.678 dollars.
2. Ally McDonald: 71.728 dollars.
3. Jackie Stoelting: 63.487 dollars.
4. Sherman Santiwiwatthanaphong: 58.004 dollars.
5. Marissa Steen: 53.961 dollars.
19. Therese O’Hara: 30.312 dollars.
57. Nicole Broch Larsen: 10.388 dollars.
158. Stephanie Bertelsen: 470 dollars.
Charles Schwab Cup pengeliste
1. (1) Bernhard Langer: 1.592.981 dollars. 
2. (2) Billy Andrade: 899.122 dollars. 
3. (3) Woody Austin: 851.845 dollars. 
4. (9) Scott McCarron: 850.114 dollars. 
5. (5) Joe Durant: 819.730 dollars.