Kjeldsen og Olesen i par på Baltusrol

Søren KjeldsenI sæsonens fjerde og sidste major, U.S. PGA Championship, fik Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen en fornuftig start på turneringen, mens Henrik Stenson ser ud til at have beholdt den gode form fra The Open.
– Læs mere: McIlroys utrolige rekord i U.S. PGA Championship
På Baltusrol Golf Club i New Jersey var både Kjeldsen og Olesen rundt i par på de første 18 huller, og det placerer dem som nummer 32. Begge leverede to stabile runder, hvor Kjeldsen havde to birdies og to pars, mens Olesen havde en birdie og en bogey.
Af de 156 spillere til start var det Jimmy Walker fra USA, der havde den bedste start. Verdens nummer 48 skulle blot bruge 65 slag (-5), og det giver ham en føring på et enkelt slag foran Emiliano Grillo, Ross Fisher og Martin Kaymer.
Henrik Stenson kommer ind til turneringen med sin første majorsejr efter at have leveret en fantastisk præstation ved The Open på Royal Troon Golf Club. Det har været en hektisk tid siden, men torsdag bevarede han overblikket og var rundt i 67 slag.
Hovedparten af bookmakerne har en fra verdens top-4 som favorit i denne uge, men de er noget spredt på leaderboardet. Jason Day fik med en runde i 68 slag den bedste start, og han var den eneste af de fire, der var under par. Jordan Spieth var netop i par, mens Rory McIlroy og Dustin Johnson skulle bruge henholdsvis 74 og 77 slag.
Anden runde fra U.S. PGA Championship kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk kl. 19:00.
U.S. PGA Championship, leaderboard.