Kjeldsen nummer 33 da Walker vandt første major

Søren KjeldsenSøren Kjeldsen leverede endnu engang et flot resultat i en stor turnering, da han efter finalerundens laveste score sluttede som nummer 33 ved U.S. PGA Championship. Jimmy Walker vandt karrierens første major efter at have ført fra start til slut.
– Læs mere: Flot 17. plads til Nicole ved British Open
På Baltusrol Golf Club i New Jersey startede Kjeldsen finalerunden som nummer 65, men på de sidste 18 huller leverede han sin bedste runde i turneringen, hvor det med fem birdies og resten i par blev til en score i 65 slag (-5). Den flotte præstation blev på dagen kun matchet af Joost Luiten, og det resulterede i en 33. plads.
– Læs mere: Flot 6. plads og gennembrud for Victor Gebhard Østerby
I de tre første majors i denne sæson har spillet været på et meget højt niveau, og U.S. PGA Championship var ingen undtagelse. Grundet uvejr blev lørdagens spil afbrudt, og for de førende spillere ventede der en lang søndag med 36 huller. Her ar niveauet igen højt, og der var flere, der bejlede til titlen. Mod slutningen lå det dog klart, at vinderen skulle findes mellem to spillere, og da Jason Day sluttede med en eagle, så var der pres på Jimmy Walker inden sidste hul. Her lavede han dog den nødvendige par, og dermed kunne han lade sig hylde som vinder af karrierens første major.
Fra europæisk side var der flere flotte resultater, da Martin Kaymer (66) og Henrik Stenson (71) blev nummer syv, mens Tyrrell Hatton (68) og Paul Casey (67) blev nummer ti.
U.S. PG Championship, resultat.