Ugens verdensranglister

MarkFHaastrup_aartselaar14-272068Mark F. Haastrup har tidligere spillet på Europa Touren, og der vil han tilbage. Han spiller nu på Nordic League, men her har han gang i en rigtig flot sæson, og søndag vandt han den anden sejr i 2016. Han er nu på andenpladsen på Nordic League, hvor top-5 får kortet til Challenge Touren.
– Læs mere: Wildcard til Mark Haastrup til Made in Denmark
Ved Isaberg Open hosted by Patrik Sjöland vandt Haastrup en flot sejr, og med den fulgte 4,00 verdensranglistepoint. Der er ikke mange point på spil på Nordic League, så med en sejr kan man virkelig opnå et godt avancement på ranglisten. 125 pladser avancerede Haastrup i denne omgang, så han nu er nummer 491. Der var også et stort avancement på 225 pladser til Patrick Winther, efter han sluttede på andenpladsen i Sverige.
– Læs mere: Justin Rose vinder historisk OL guld i dramatisk finale – Kjeldsen bedste dansker
I toppen af ranglisten er Justin Rose tilbage i top-10, efter han vandt OL i Rio de Janeiro. 46,00 point var der til englænderen, der nu er nummer ni, mens Henrik Stenson, der vandt sølv, overtog fjerdepladsen fra Rory McIlroy. For Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen blev det ikke til medaljer i denne omgang, da de sluttede som nummer 21 og 30. De kunne dog rejse hjem point også, da Kjeldsen fik 2,64 point, mens Olesen fik 1,93.
– Læs mere: Ryan Moore kan takke caddie for sejr på PGA Touren
Der blev ikke spillet på Ladies European Tour og LPGA Touren i den forgangne uge, og derfor var der ingen væsentlige ændringer for spillerne i toppen af Rolex Rankings. Længere nede på listen var der dog en fremgang til Daisy Nielsen på 26 placeringer, efter hun ved Drøbak Ladies Open på LET Access Series blev nummer fire.
Herrernes verdensrangliste (Top-10 og danskere i top-1000) 
1. (1) Jason Day: 14,0277. 
2. (2) Dustin Johnson: 11,0931. 
3. (3) Jordan Spieth: 10,2930.
4. (5) Henrik Stenson: 9,2702. 
5. (4) Rory McIlroy: 8,8958. 
6. (6) Bubba Watson: 6,6447. 
7. (7) Adam Scott: 6,3255. 
8. (8) Rickie Fowler: 6,1892. 
9. (12) Justin Rose: 5,9860. 
10. (9) Danny Willett: 5,8112. 
———
44. (44) Søren Kjeldsen: 2,8453.
67. (68) Thorbjørn Olesen: 1,9796.
151. (150) Lucas Bjerregaard: 1,0979.
320. (323) Jeff Winther: 0,5652.
332. (331) Thomas Bjørn: 0,5499.
390. (394) Lasse Jensen: 0,4666.
471. (468) Joachim B. Hansen: 0,3649.
491. (616) Mark F. Haastrup: 0,3452.
514
. (509) Sebastian Cappelen: 0,3288.
570. (557) Morten Ørum Madsen: 0,2779.
664. (652) Anders Hansen: 0,2200.
696. (689) Rasmus Hjelm: 0,2068.
700. (688) Mads Søgaard: 0,2044.
809. (806) Daniel Løkke: 0,1544.
910. (903) Nicolai Tinning: 0,1215.
921. (1146) Patrick Winther: 0,1183.
930. (924) Oliver Suhr: 0,1157.
 
Damernes verdensrangliste (top-10 og danskerne)
 
1. (1) Lydia Ko: 14,96. 
2. (2) Ariya Jutanugarn: 8,16.
3. (3) Brooke M. Henderson: 7,94. 
4. (4) Lexi Thompson: 7,78. 
5. (5) Inbee Park: 7,20. 
6. (6) Sei Young Kim: 6,75. 
7. (7) Stacy Lewis: 6,23. 
8. (8) In Gee Chun: 6,02. 
9. (9) Amy Yang: 6,02. 
10. (10) Ha-Na Jang: 6,00. 
———
79.
(77) Nicole Broch Larsen: 1,44.
102. (102) Nanna Koerstz Madsen: 1,13.
128. (125) Emily Kristine Pedersen: 0,89.
239. (238) Malene Jørgesen: 0,46.
460. (461) Therese O’Hara: 0,13.
506. (532) Daisy Nielsen: 0,10.
536. (519) Line Vedel: 0,09.