Tysk nedsmeltning da Velasco kom fra baghjul

imageDa tyske Alexander Knappe på tredje rundes sidste hul lavede en triplebogey, lignede det kun en kosmetisk fejl. Den endte dog med at være fatal, da det hele skulle afgøres søndag eftermiddag i Frankrig.
Triplebogeyen skar Knappes forspring inden finalerunden ned til fem slag, og det lignede en form sag for tyskeren at lukke turneringen. Men sådan skulle det ikke gå.
Knappe var rundt i +1 søndag, og så var der åbnet op for, at andre spillere kunne byde ind på titlen. At det så i sidste ende blev spanske Alvaro Velasco, der skulle løbe med det hele, var der dog ingen der havde forudset.
Velasco var otte slag efter Knappe inden dagen startede, men en runde i netop otte under par viste sig altså at være nok. Spanieren kunne endda tillade sig, at lave en bogey på sidste hul, og stadig komme ind i vinderscoren på -12.
Alexander Knappe måtte nøjes med andenpladsen som han endda delte med svenske Oscar Stark.
Martin Ovesen og Christian Gløet måtte nøjes med middelmådige placeringer i Frankrig.
Ovesen endte på en delt 41. plads i +1 imens Gløet endte to slag længere tilbage på en delt 49. plads.
Cordon Golf Open, leaderboard