Rory McIlroy skabte den perfekte storm

RoryMcIlroy_dubai15-300298Ved Deutsche Bank Championship havde man rykket mandagens finalerunde frem, da en storm nærmede sig TPC Boston, og man var bekymret for om man kunne spille til ud på eftermiddagen.
Paul Casey førte med tre inden finalerunden, men han blev ramt af stormen. Godt nok ikke stormen Hermine – men i stedet stormen Rory. Nordireren der startede turneringen langt fra toppen fik styr på spillet og specielt putteren i de sidste tre runder, og mandag kulminerede det hele og nordireren gik dagens bedste runde i -6.
Det sendte McIlroy i klubhuset i med -15, og da Casey havde smidt et par slag undervejs på sin runde var han på -13, da han stod på 18. tee. Englænderen ramte green i to på par-5 hullet, men stod med et putt på omkring 20 meter for omspil. Det blev i sidste ende til et 3-putt, og Casey sluttede to slag efter McIlroy.
Jimmy Walker var rundt i -1 mandag og holdt fast i sin tredjeplads imens Adam Scott, der ligesom McIlroy præsterede en 65’er mandag, tog fjerdepladsen.
Sidste uges vinder Patrick Reed fik en delt femteplads og holder fast i sin føring på FedExCup listen, hvor denne uges vinder Rory McIlroy rykkede fra en 38. til en 4. plads.
Deutsche Bank Championship, leaderboard