Startede med en dobbeltbogey – sluttede med trofæet

caroline massonTyske Caroline Masson startede finalerunden på en femteplads, og efter en dobbeltbogey på første hul, lignede det ikke at hun skulle blande sig i kampen om trofæet. Dobbeltbogeyen var dog blot starten på et særdeles farverigt scorekort, der kun bød på seks pars på de 18 huller.
Efter sin ærgerlige start lavede Masson fire birdies og en bogey på de næste fem huller. Derudover kom der fire birdies i træk fra 9. hul, og i alt endte Masson på -5 for dagen, og hendes score på -16 var nok til at føre i klubhuset.
— Læs også: Weekenden kostede for Therese O’Hara
Dog stod Mi Hyang Lee og den formstærke Ariya Jutanugarn begge på 18. tee med en mulighed for omspil, hvis de kunne præstere en birdie. Jutanugarn var først, og slog sit drive så langt i træerne i venstre, at hun måtte tilbage og slå en ny. Lee var bedre fra tee, og fandt da også green i andetslaget. Hendes birdieputt var dog aldrig i nærheden af hullet, og så kunne Masson lade sig overhælde med øl af sine kollegaer på puttingreen, hvor hun gjorde klar til et eventuelt omspil.
Karine Icher, Minjee Lee og Mi Hyuang Lee delte andenpladsen i -15 imens Norske Suzann Pettersen blev delt nummer fem i -14 sammen med Lydia Ko og Ariya Jutanugarn.
Manulife LPGA Classic, leaderboard