Nike skriver kontrakt med verdens bedste

atlanta15-298246
Som Nike annoncerede for nogle uger siden, så har firmaet valgt ikke at blive ved med at producere jern og køller til golfspillere, men derimod satse mere på beklædningsdelen indenfor golfsporten.
Nike har tidligere haft verdens bedste golfspillere på kontrakt, herunder selvfølgelig Tiger Woods, som firmaet skrev kontrakt med tilbage i 1996, da Tiger begyndte sin professionelle karriere. Derudover har Nike også den tidligere verdensetter, Rory McIlroy, i sin stald, og nu har firmaet skrevet kontrakt med verdensetteren i øjeblikket, australieren Jason Day.
Kontrakten med Jason Day træder i kraft i begyndelsen af det nye år, og bryder dermed et langt samarbejde med Jason Day og TaylorMade/Adidas, som har haft eneret på australieren.
LÆS OGSÅ: Otte danskere til start i kæmpe turnering i Milano
Adidas annoncerede i maj måned, at man ville sælge golfdelen fra firmaet, og det har Nike så benyttet sig af.
Det betyder, at Jason Day fortsat skal spille med jern og køller fra TaylorMade, men gå i beklædningsdele fra Nike. For at bære bukser, trøje, kasket og sko fra Nike, indbringer det australieren årligt 10 mio. dollars for ulejligheden.
Dermed er kampen på beklædningsdelen indledt mod andre store golfnavne, som måske ender med at skifte mærke efter denne sæson.