Ugens Europa ranglister

Jeff WintherUge 37 blev en rigtig god uge for dansk golf, da der på herrernes og damernes Europa Tour blev leveret store resultater, og flere af de danske spillere ser ud til at have ramt topformen frem mod sæsonens afgørende turneringer.
– Læs mere: Spændende afslutning i Italian Open
På Europa Touren var Jeff Winther den helt store danske oplevelse ved Italian Open, og under hele turneringen var han godt spillende, og takket være fire runder i 60’erne blev han en flot nummer 12, hvilket er hans næstbedste resultat på touren. Der var hele 3 mio. euro i præmiesum, og dermed er det en af sæsonens største ordinære turneringer, og derfor kunne han rejse hjem med 47.475 euro, og de luner godt på Race to Dubai Rankings. Her er han nu nummer 104 med 216.820 euro, og dermed er der ikke langt til de 230-240.00 euro, som man regner med vil være kravet for at slutte i top-110 og dermed beholde kortet.
– Læs mere: Scoringsrekord i Evian – Emily Pedersen slutter i top-20
Inden turneringen i Milano var Lucas Bjerregaard og Lasse Jensen allerede sikker på fornyelse af deres kort, og de kunne sætte yderligere euro ind på kontoen, da de sluttede som henholdsvis nummer 20 og 53. Italian Open blev til en stor triumf for støvlelandets Francesco Molinari, der vandt turneringen for anden gang. Hele 500.000 euro fulgte der med sejren, og han er nu oppe som nummer 19 på RTD. Her øgede Danny Willett sin føring, for han sluttede alene på andenpladsen, og de 333.330 euro i præmie sender ham over 3,5 mio. euro i præmiepenge i denne sæson.
Emily Kristine Pedersen har i sin korte professionelle karriere allerede leveret mange flotte resultater, hvor det største kom i fjor med sejren ved Hero Women’s Indian Open på Ladies European Tour. Det må dog også betegnes som et af de helt store resultater, det som hun leverede søndag ved Evian Championship. I sæsonens sidste major blev det nemlig til en flot 14. plads, og med en præmiecheck på 42.585 euro, så avancerede hun ind i top-10 på Order of Merit til nummer 8.
Race to Dubai Rankings (ET)
1. Danny Willett: 3.543.175 point. 
2. Henrik Stenson: 3.130.447 point.
21. (20) Søren Kjeldsen: 957.533 point.
34. (32) Thorbjørn Olesen: 660.746 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 390.211 point) —
79. (80) Lucas Bjerregaard: 321.260 point.
93. (94) Lasse Jensen: 250.546 point.
104. (122) Jeff Winther: 216.820 point.
— top-110 = fornyelse af kortet (pt. 209.580 point) —
145. (143) Thomas Bjørn: 116.077 point.
151. (149) Joachim B. Hansen: 102.630 point.
184. (183) Anders Hansen: 53.375 point.
228. (227) Morten Ørum Madsen: 19.435 point.
238. (237) Søren Hansen: 15.096 point.

Ladies European Tour Order of Merit
1. Shanshan Feng: 252.274 euro.
2. Beth Allen: 162.303 euro.
5. (5) Nanna Koerstz Madsen: 99.732 euro.
8. (16) Emily Kristine Pedersen: 91.511 euro.
12. (8) Nicole Broch Larsen: 76.017 euro.
45. (41) Malene Jørgensen: 24.220 euro.
102. (97) Daisy Nielsen: 6.525 euro.
Challenge Tour Road to Oman
1. Bernd Ritthammer: 105.092 euro.
2. Jordan L. Smith: 104.399 euro.
—- top-15 = Europa Tour kort (pt. 64.170 euro) —
53. (53) Martin Ovesen: 23.639 euro.
117. (117) Mads Søgaard: 8.533 euro.
148. (148) Andreas Hartø: 4.656 euro.
168. (168) Benjamin Poke: 3.369 euro.
181. (181) Daniel Løkke: 2.799 euro.
202. (202) Christian Gløet: 1.802 euro.
213. (213) Martin Simonsen: 1.260 euro.
Senior Tour Order of Merit
1. Paul Broadhurst: 353.235 euro.
2. Colin Montgomerie: 271.736 euro.
32. Steen Tinning: 44.396 euro.
LET Access Order of Merit
1. Maria Parra: 19.424 point.
2. Sarah Schober: 19.291 point.
21. Daisy Nielsen: 6.493 point.
130. Emily Kristine Pedersen: 670 point.
I denne uge spilles der følgende turneringer på de store europæiske tours:
Porsche European Open (ET): Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen, Jeff Winther, Lasse Jensen.
Open de España (LET): Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen, Malene Jørgensen, Daisy Nielsen.
Nordictrack Open de Strasbourg (LET Access): Ingen danskere til start.