Se Rickie Fowlers nye $14 mio. ungdomshybel

RickieFowler_gainesville15-295072Den 27-årige Rickie Fowler mangler stadig den major-sejr, som mange anså som værende uundgåelig, da han brød ind på golfscenen for nogle år tilbage. Alligevel har den kommende Ryder Cup spiller formået at indtjene $23 mio. i præmiepenge i løbet af karrieren, og nu bruger han så nogle af dem på et nyt hus.
Ifølge Golf.com har Fowler købt en ejendom i Jupiter, Florida til intet mindre end $14 mio. Men så hører der også en forhave med et komplet golfhul med i handlen.
Hele herligheden er knap 1.400 m² indvendigt og har seks soveværelser, ni badeværelser, elevator, garage til seks biler og alt hvad man ellers kan drømme om som 27-årig.
I Jupiter kan man stort set ikke kaste en sten uden at ramme en professionel golfspiller. Byen på Floridas vestkyst virker som fluepapir for golfspillere, og postkasserne har da også navne som Tiger Woods, Rory McIlroy og Dustin Johnson på sig.
Nedenfor kan du se en video af den enorme ejendom.