Nanna stak af fra Malene og Emily og strøg ind i top-10 på LET

Nanna Koerstz MadsenTre af de fire danskere ved Open de España lå alle i par efter første runde, men da fredagens anden runde var overstået havde de tre spredt sig noget ud i feltet.
Bedst placeret er nu Nanna Koerstz Madsen, der var rundt i -1 fredag og nu indtager en delt 9. plads i. Emily Kristine Pedersen holdt sig for anden dag i træk på par, hvilket rækker til en delt 18. plads imens Malene Jørgensen måtte notere en 75 og deler 37. pladsen i +3.
Alle tre er dog sikkert videre til weekenden, hvilket ikke blev tilfældet for Daisy Nielsen, der efter en anden runde i +5 sluttede på +13 samlet og langt fra cutgrænsen.
Turneringen føres af spanske Azahara Muñoz, der gik ugens hidtil bedste runde i -6, hvilket også er den score hun nu fører i. Det er et slag bedre end skotske Pamela Pretzwell, der ligger på andenpladsen. Tredjepladsen tilhører amerikanske Beth Allen i -4.
Open de España, leaderboard