McIlroy vandt 11,5 mio. dollars efter fantastisk drama

Rory McIlroyDustin Johnson lå til at vinde både TOUR Championship og den samlede FedEx Cup, men søndag kunne han ikke stå distancen, og i stedet blev det Rory McIlroy, der for første gang kunne lade sig hylde som vinder af både TOUR Championship og den samlede FedEx Cup. Derfor kan nordireren nu rejse til Ryder Cup 11,5 mio. dollars rigere.
Med en sejr i BMW Championship gik Johnson ind til TOUR Championship som den førende i FedEx Cuppen, og da han førte turneringen på East Lake Golf Club i Atlanta efter hver af de første tre runder, så lå han til at vinde både turneringen og den samlede FedEx Cup. Søndagens finalerunde blev dog til en kæmpe skuffelse, for spillet hang ikke sammen, og med 73 slag (+3), der var den dårligste runde af alle i feltet, sluttede han på 6. pladsen. Dermed sluttede han på andenpladsen i FedEx Cuppen.
Den helt store triumfator blev Rory McIlroy, der inden sæsonfinalen lå nummer seks i FedEx Cuppen, og dermed skulle vinde i Atlanta, hvis han skulle blive den samlede vinder. Takket være en flot finalerunde i 64 slag sluttede han i -12, og da Kevin Chappell (66) og Ryan Moore (66) gjorde det samme, så skulle der omspil til. Først blev Chappell elimineret, og på fjerde omspilshul kunne McIlroy så råde et jubelbrøl udover anlægget. Han har tidligere vundet sæsonfinalen og Race to Dubai Rankings, men det er første gang, at han hjemtager de to trofæer på PGA Touren.
TOUR Championship, resultat. Se highlights fra TOUR Championship fra PGA Tour, nedenfor: