Ryan Moore fik det sidste amerikanske wildcard

Ryan MooreInden The Tour Championship virkede det til, at kampen om det sidste wildcard til det amerikanske Ryder Cup hold lå mellem Bubba Watson og Justin Thomas. Men i sidste ende var en finalerunde i 64 slag og en deltagelse i omspillet nok til, at Ryan Moore bookede billetten til Hazeltine, hvor det hele går løs om bare fire dage.
Kaptajn Davis Love III tog beslutningen bare få timer efter at Ryan Moore måtte se sig besejret af Rory McIlroy i omspillet om The Tour Championship, og Love er mere end tilfreds med sin tilføjelse til holdet.
– Ryan passer perfekt ind i det vi allerede har. Han er afslappet på banen og eftertænksom, men lad jer ikke narre. Han er en fantastisk matchplay-spiller. Han har mod og er handlekraftig, hvilket vi alle sammen så søndag, og vi er lykkelige over at have ham med, sagde Davis Love III.
02-09-16 PGA Tour 2015, Deutsche Bank Championship, TPC Boston, Norton, MA, USA. 04-07 Sep. Bubba  Watson of United States  during the first round.
Moores tilføjelse til holdet lukkede dermed også døren for verdens nummer syv, Bubba Watson, der ellers efter en stærk weekend blev delt nummer 10 i Tour Championship. Det var dog ikke nok til, at overbevise kaptajn Love, og den langslående Watson må nu se Ryder Cup fra sofaen.
33-årige Ryan Moore er den blot anden Ryder Cup rookie på det amerikanske hold, hvor også Brooks Koepka skal med for første gang. Europa har intet mindre end seks rookies på holdet.
Ryder Cup starter på fredag, og sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.